Artikel top billede Ikon

Flere ofre for dansk Microsoft-licenssnyd

Forhandlere må selv bede om hjælp, hvis de har licensproblemer med pc'ere fra Dansk Computer Center (DCC). DCC retter samtidig indirekte kritik mod Microsoft.

Afsløringen af omfattende brud på Microsoft licensregler hos distributøren DCC (Dansk Computer Center) får nu en række mindre forhandlere til at fortælle om de problemer, som snyderiet har ført med sig. Reaktionerne fra forhandlerne kommer efter, at Microsoft og DCC i fredags offentliggjorde hovedtrækkene i et forlig, som blandt andet betyder, at DCC skal betale erstatning til Microsoft for misbrug af licenser til styresystemet Vista.

DCC har gennem længere tid indkøbt overskydende pc’er fra Lenovos lagre rundt om i Europa. For at kunne videresælge pc’er til danske forhandlere, har DCC installeret dansk sprogsoftware, som får pc’erne til at fremstå, som om de har en dansk Windows-version installeret.

Men den fremgangsmåde er langt fra uproblematisk. Når et serviceværksted udskifter en harddisk og derefter geninstallerer Windows på en pc følger den danske sprogpakke nemlig ikke med. På den måde kan en kunde, der afleverer en »dansk« Lenovo til reparation ende med at få eksempelvis en engelsk eller spansk version tilbage.

Måtte selv betale
Hos den midtjyske forhandler JA Computer fortæller indehaver Jan Andersen, at han i en række tilfælde af egen lomme har måttet betale for en ny Windows-licens til Lenovo-pc’er indkøbt hos DCC for at bevare et godt forhold til kunden

»Vi har fået pc’er retur med engelsk licens, fordi de maskiner, vi havde købt, ikke var danske, selvom vi havde købt dem som sådan. Det er efter min opfattelse bedrageri,« siger Jan Andersen og beretter samtidig om meget lang ventetid på reparationer, fordi sagerne først skulle bekræftes i pc’ernes oprindelseslande.

Jan Andersen har ikke taget de konkrete sager op med DCC, men er til gengæld ophørt med at handle hos distributøren. Han undrer sig i øvrigt over, at Microsoft og Lenovo fortsætter samarbejdet med DCC.

»DCC har fået et hak i tuden, men det har ikke været kraftigt nok til, at de bliver stoppet som distributør. De må have lavet en handel med Microsoft, siden de kan fortsætte,« siger Jan Andersen.

Hos den sønderjyske forhandler Nova Data, siger direktør Kenan Hansen, at han kender til en stribe konkrete eksempler på forhandlere, der ligesom JA Computer er kommet i klemme DCCs licenssnyderi.

»Jeg kender til flere små forhandlere, som har oplevet det her. Det virker så dumt, at DCC kan gøre det her. Hvis de ikke har vidst, at det var forkert, skulle de nok have været med på nogle af de seminarer, som Microsoft afholder. Det er meget skidt for branchens omdømme, når sådan en sag kommer frem,« lyder det spidst fra Kenan Hansen.

I god tro
DCC har erkendt, at man har forbrudt sig mod Microsofts licensregler, men ifølge administrerende direktør Kent Hessellund Jeppesen har man ingen planer om at kompensere de kunder, som har fået pc’er med uautoriserede licenser. Han fastholder, at DCC har været i god tro.

»Vi gør ingenting over for de forhandlere, der har købt maskiner hos os. Det ser vi ingen grund til. Vi aner jo ikke, hvem slutbrugerne er. Hvis man som kunde ikke fortæller Lenovo eller deres servicepartner, at man vil have de samme preloads installeret, er det korrekt, at man får maskinerne retur, som de er født – det vil sige med en udenlandsk-sproget Vista. Vi har aftalt med Lenovo, hvordan vi skulle gøre. Men vi har ikke været opmærksom på, at vi skulle have en tredjepartsaftale. Den aftale har vi fået nu, og det tog i øvrigt meget kort tid,« siger Kent Hessellund Jeppesen.

Han kan dog ikke forklare, hvorfor Microsoft så tidligere på året måtte bede fogedretten i Randers om at ransage DCCs lokaler i Hinnerup ved Århus.

»Det ved jeg ikke, men hvis Microsoft havde banket på døren, kunne vi have løst problemet meget nemt. Men Microsoft havde måske håbet, at de ville finde mere end det, de fandt,« siger Kent Hessellund Jeppesen.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer