A Gain: Vi vil slå Topnordic og Ravenholm

Forhandlerhuset A Gain er netop blevet blåstemplet som Microsoft SAM partner. Udnævnelsen skal ifølge direktør Frank Mortensen hjælpe A Gain i konkurrencen med de dominerende spillere Topnordic/Atea og Ravenholm.

»Vi vil være den største spiller på software-området inden for tre år,« lyder det fra Frank Mortensen, der er administrerende direktør i det danske forhandlerhus A Gain.

Han har ambitioner om at slå sine nærmeste konkurrenter, Ravenholm og Topnordic/Atea på softwareområdet inden for tre år. Topnordic sidder med købet af Atea i øjeblikket på tronen som den suverænt største Microsoftforhandler.

A Gain, der kun har et år på bagen, er netop blevet udnævnt som SAM-partner »Software Asset Management« af Microsoft. Og Frank Mortensen opfatter det som et godt tegn til at indhente sine konkurrenter.

»Vi fokuserer benhårdt på software, som er vores hovedområde. Selv om vi kun har et år på bagen, så er vores medarbejdere rutinerede og erfarne folk. Så det handler om at have de rette medarbejdere,« forklarer han.

Og det ti-mands store Microsoft-team, der arbejder for A Gain, er stort set hentet hjem fra Frank Mortensens gamle arbejdsgiver - Atea.

Sidste år lykkedes det A Gain-holdet at få den første Microsoft fjer i hatten. Dengang var der tale om udnævnelsen som Microsoft Direct Large Account Reseller (DLAR) - en status som en lang række andre forhandlere længe havde forsøgt at opnå uden held.

A Gain leverer løsninger inden for storage & servere, it-sikkerhed og softwarelicenser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere