Toshiba på vej med HD DVD til bærbare

Toshiba er undervejs med en bærbar computer med HD DVD-teknologi. HD DVD-diske lagrer 15 GB - det dobbelte med to lag. HD DVD-teknologien kæmper en hård kamp om pladsen som fremtidens dvd-format.

Stadig flere enheder der gør brug af fremtidens to-lags dvd-formater finder vej til markedet.

Når det sker, er det ikke alene tegn på nyudvikling inden for teknologier til lagring af film og video, men også led i en fortsat kamp om, hvilket af de nye dvd-formater der skal dominere fremtidens dvd-marked.

Det sidste skud på stammen er en bærbar computer fra Toshiba med HD DVD-teknologi. Modellen indgår i selskabets Qosmio-serie, og vil ikke alene tilbyde brug af HD DVD, men også give mulighed for anvendelse af eksisterende dvd- og cd-diske.

Computeren forventes klar til lancering i Japan i december 2005, og Toshiba sender efterfølgende 1 million enheder på markedet. Prisen svarer til dagens øvrige laptops fra Toshiba med samme performance, hvilket i Japan prissættes til 200,000 til 300,000 yen - svarende til 11-16.500 danske kroner.

Tidligere på måneden kunne Sony oplyse at selskabet er undervejs med en videooptager baseret på det konkurrerende lagringsmedie Blu-ray. Videooptageren udvikles i samarbejde med teknologigiganterne Sharp og Matsushita.

Både Sonys BluRay-videooptager og Toshibas bærbare med HD DVD anses som produkter, der skal bejle til forbrugerne i kampen om dominansen på fremtidens dvd-marked. Der kæmpes en hård kamp om, hvilket af de to formater bliver mest det mest udbredte.

Blu-ray eller BD-ROM-diske udvikles af blandt andet Philips, Sony, Hitachi, Sharp og Samsung. Enkeltlags Blu-ray-diske lagrer 27 GB - 54 GB på dobbeltlag. Rent faktisk har Sony endvidere udviklet en otte-lags Blu-ray-disk med en kapacitet på hele 200 GB.

HD-DVD står for High-Definition DVD, og er baseret på teknologien Advanced Optical Disc (AOD). Toshiba og NEC er hovedkræfterne bag standarden. AOD er bagudkompatibel med dagens dvd-teknologi, men med en langt større lagrings-kapacitet, nemlig 15 GB - det dobbelte med to lag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere