Googles Streetview-funktion i Google Maps har både fans og fjender i USA. Funktionen har nemlig skubbet til diskussionen om privatlivets fred ved at bringe billeder, som Google tager helt nede på gadeplan.
Nu er tjenesten på vej til Europa, og det har givet tid til eftertanke hos Google.
I USA vakte det flere steder harme, at mange personer uvidende blev udstillet af søgemaskinen. Det har blandt andet kastet følgende billede af sig.
Ifølge Googles privacy-afdeling vil firmaet i forbindelse med den internationale lancering ændre i billederne, så det ikke er muligt at genkende personer og for eksempel nummerplader.
I USA skal personer, der føler sig gået for nær, selv henvende sig for at få fjernet de uønskede billeder.