IP-telefoni-selskabet Avaya vil blive afnoteret af New York Stock Exchange (NYSE), hvis aktionærerne tager imod købstilbuddet fra de to kapitalfonde, Silver Lake og TPG Capital.
Avaya, der oprindeligt blev udskilt fra AT&Ts tidligere teknologiarm, Lucent (nu Lucent-Alcatel), har været blandt de førende spillere på IP-telefoni fra starten. Største konkurrent er Cisco, som har en langt større pengekasse at trække på end Avaya.
Avaya har historiske rødder til de legendariske Bell Laboratorier, som også står som opfinder af nogle af ip-telefonies grudnlæggende teknologier.
Som et led i aftalen med de to kapitalfonde har Avaya nu 50 dage, hvor det bliver muligt at komme på banen med konkurrerende tilbud. Derefter lukkes handlen.