Elselskaber landet over er i fuld gang med at investere op mod 20 milliarder kroner i bredbåndsforbindelser i et forsøg på at tage konkurrencen op med de eksisterende leverandører.
Men hverken hos Energitilsynet eller IT- og Telestyrelsen har man overblik over om elselskaberne følger loven, og ikke investerer over evne.
Det får nu formanden for Folketingets energipolitiske udvalg, Aase D. Madsen fra Dansk Folkeparti, til at frygte, at bredbåndseventyret havner i "et gråt område" uden for myndighedernes kontrol.
Hun har derfor endnu en gang taget sagen op i Folketinget og stillet en række spørgsmål til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.
Tidligere har Bendt Bendtsen oplyst, at Energitilsynet ikke har overblik over omfanget af den såkaldte "frie kapital", som elselskaberne har til rådighed til investeringer i "sideordnede kommercielle aktiviteter", så som investeringer i bredbånd. Dermed ved styrelsen ikke om elselskaberne investerer over evne med fare for at regningen for at fejlslagent bredbåndseventyr havner hos elkunderne.
Samtidig har IT- og Telestyrelsen oplyst, at elselskaberne først bliver interessante i deres øjne, når deres bredbåndsaktiviteter når op over 100 mio. kroner i omsætning. Men elselskaberne er kun i gang med etableringen af bredbåndsnetværk med horisonter på 5 til 10 år inden det sættes i kommerciel drift.
Bredbåndseventyret har tidligere været taget op i Folketinget, blandt på baggrund af hård kritik fra både eksperter og elkunder, der mener at elselskaberne ikke har forstand på kommerciel bredbåndsdrift. De risikerer derfor at brænde en masse penge af på fejlslagne investeringer og sende regningen tilbage til elkunderne, lyder kritikken.
Senest har IT-avisen ComON dokumenteret at bestyrelserne i elselskaberne domineres af gårdejere, skolelærere, politibetjente og lignende uden den store indsigt i virksomhedsdrift.