Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Adobe lancerer nyt oplevelsesformat

Adobe har lavet et nyt format, der kombinerer standarderne Adobe PDF og Macromedia Flash og giver samme funktionalitet som et website.

Adobes amerikanske webekspert, Phillip Miller, har netop været på besøg i København, hvor han blandt andet fortalte om Adobes nye multimedieplatform Apollo, der kombinerer to af verdens helt store it-standarder: Adobe PDF og Macromedia Flash.

Ifølge Adobe har Apollo et enormt potentiale, og selskabet vurderer, at formatet kan ændre vores måde at bruge både nettet og vores computer på, og at Apollo desuden kan betyde et farvel til internetbrowseren, som vi kender den i dag.

Grundideen i Apollo-teknologien er, at man får mulighed for at lave programmer, som indeholder både PDF, interaktive flash-elementer, HTML og fuld netadgang, og som kan køre uafhængigt af en webbrowser. Det betyder, at man kan lave PDF-filer med samme funktionalitet som et online website, som man kan åbne uden at bruge sin browser - blot ved at dobbeltklikke på dem ligesom med almindelige programmer.

»Det kunne lyde, som om vi blot får en ny browser-plug-in, der er fælles for indlæsning af Flash og PDF, men det er bestemt ikke tilfældet. Tænk på Apollo som et dokument, der ikke kun er et dokument, men også en oplevelse. Dokumentet har alle muligheder for interaktivitet, webservices, rich media content, der kan vedligeholde, overføre og præsentere indhold som et normalt dokument. Et Apollo-dokument fungerer uden en traditionel browser og kan betragtes som en uafhængig web-applikation med alle de muligheder, Adobes kerneteknologier tilbyder. Lige nu fremviser vi en Apollo-prototype, fordi man helst skal se, hvad Apollo kan, før man helt forstår perspektiverne i det, og vi forventer helt konkrete markedstiltag inden for det kommende år,« sagde Philip Miller, da han var i København.

Nogle af de ting, man kan forestille sig i fremtiden er for eksempel RSS-feeds, nyheder og video, som kan åbnes helt uden om browseren, og som holder sig selv opdaterede. En anden mulighed er PDF-magasiner med interaktivt og dynamisk indhold, som selv holder indhold, tilbud og priser opdaterede, mens man læser bladet. Og endelig vil formatet kunne bruges i mobile enheder.

Apollo-formatet kan køre på både Windows, OS X eller Linux. Adobe ventes at lancere en betaversion inden for det næste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere