Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

ComOFF: Sander skriver (k)ærlige tanker til digital signatur

"Kære digitale signatur, tillykke med din første runde fødselsdag. Det har været spændende at følge din udvikling."

Videnskabsminister Helge Sander bliver ofte kritiseret for ikke at engagere sig helhjertet i it-verdenen. Men den påstand gennemhuller han nu på mest raffinerede vis. Ministeren har nemlig fundet plads i sin ellers travle kalender til at udtrykke sin hengivenhed til den digitale signatur. Det sker i form af et følelsesladet fødselsdagskort, som it-sitet Computerworld.dk har bedt ministeren om at skrive, som led i sitets journalistiske dækning af signaturens 10 års fødselsdag.

"Kære digitale signatur, tillykke med din første runde fødselsdag. Det har været spændende at følge din udvikling," indleder ministeren sin erklæring til signaturen.

Her efter spadserer ministeren nedad mindernes informationsmotorvej og husker den første svære tid for signaturen, hvor næsten ingen ville kendes ved den, heller ikke selv om, man kun skulle fremvise legitimation og betale 125 kroner på posthuset for at få sin helt egen udgave af den lille ny.

"Din innovative kampgejst var dog allerede tydelig, og i 2003 fremstod du i en opdateret version og kunne let bestilles over internettet - nu ganske gratis for borgerne. Der var dog stadig for få konkrete anvendelsesmuligheder, så kundekøen var til at overskue.(...) I dag er dette heldigvis fortid. Du er kommet dig over dine børnesygdomme og fremtræder nu (selv)sikker og brugervenlig. Du er blevet til en stor familie med mere end 1,6 millioner digitale signaturer, og mange private virksomheder og - stort set - alle offentlige myndigheder har taget dig til sig."

Ministeren er stolt, som den stedfar han er, over, at det lille væsen nu har fundet den, som den vil dele tilværelsen med. Han kan endog ikke skjule sin begejstring for, at det snart resulterer i en lille ny.

"Du ønsker også en væsentlig større udbredelse, så du er blevet forlovet med netbankerne, så alle med netbank let og enkelt kan tage dig i brug allerede i år."

I den kommende tid vil flere tunge it-personer sende signaturen deres hilsner. Man kan læse hele Sanders brev på Computerworld.dk.

Flere offentlige it-projekter, deriblandt den digitale tinglysning, er i øvrigt hårdt ramt af, at den digitale signatur er langt mindre udbredt end forventet. Projekterne er fundereret på, at signaturen er udbredt til og bliver brugt af befolkningen, hvilket ikke er tilfældet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere