Microsoft går til angreb på scareware

Microsoft forsøger nu at stoppe udbydere af falske sikkerhedsprogrammer, også kaldet scareware, med flere retssager i USA.

Din computer er inficeret med virus - du er i alvorlig fare! Sådan lyder beskeden på en række websteder, der forsøger at lokke brugerne til at installere falske og unødvendige sikkerheds-programmer. Denne form for software har ligefrem fået et navn - scareware.

Nu forsøger Microsoft og staten Washington at stoppe bølgen af scareware med flere retssager mod udbydere af denne type programmer. Statsadvokaten i Washington beskriver dem som »aggressive sælgere af scareware - nytteløse programmer, der fupper forbrugerne ved at bruge pop-up annoncer som advarer mod ikke-eksisterende, men alvorligt udseende computerfejl«.

Tilbage i 2005 gik Microsoft sammen med sin hjemstat Washington om at sagsøge firmaet Secure Computer, der brugte falske fejlmeldinger for at skræmme brugerne til at købe sit produkt Spyware Cleaner. Sagen endte med, at Secure Computer måtte betale en bøde på 1 million dollar.

Så sent som i sidste uge viste en undersøgelse fra North Carolina State University, at brugerne ofte klikker »ok« når der dukker en besked op på skærmen - uden at beskæftige sig nærmere med indholdet. Og svindlerne bliver stadig dygtigere til at fabrikere fejlmeddelelser, som ligner den ægte vare.

Et af de mest udbredte scareware-programmer er Antivirus XP 2008, som smugles ind på computeren i bedste virus-stil og herefter bombarderer brugeren med sikkerhedsadvarsler for at få dem til at bruge penge på værdiløse programmer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere