Så er der godt nyt til alle der er trætte af kabel-salat på skrivebordet. Wisair der er specialister i trådløs teknologi, har annonceret deres nye tråløse USB-hub.
Den trådløse USB-hub bygger på Ultrawideband standarden (UWB), og lover overførselshastigheder på 480 Mbps inden for 2 meter og 110 Mbps i op til 10 meters afstand. Systemet består af en dongle man putter i en eksisterende USB-port, og så selve hubben, der understøtter både USB og USB 2.0 samtidigt.
Wisair har alene udviklet teknikken bag - det såkaldte reference design - så der går lidt tid inden de første kommercielle produkter er på markedet.