Strid om ansvar for spam-stop

Forbrugerrådet mener ikke, at internetudbyderne lever op til deres ansvar for at stoppe spam, og vil have opstillet mindstekrav. Men det afviser internetudbyderne. Det skriver IT-avisen ComON, der udkommer i dag.

Det er meget vanskeligt for de enkelte internetbrugere at sikre sig tilstrækkeligt mod spam. Derimod har internetudbyderne en række muligheder for at beskytte brugerne mod spam ved hjælp af filtre, men de vil ikke vil ikke være med til at stille mindstekrav til indsatsen på området.

Internetudbyderne har i »adfærdskodeks for håndtering af trusler imod internettet« blandt andet forpligtet sig til at udbyde sikkerhedsløsninger og at informere brugerne om, hvordan man beskytter sig. Men det er ikke godt nok, mener Anette Høyrup, jurist i Forbrugerrådet

»De systemer, der muliggør både spam og filtrering, er så komplicerede, at almindelige brugere ikke kan gennemskue det,« siger hun til IT-avisen ComON.

»Jeg så gerne, at forpligtelsen fra udbydernes side til aktivt at bekæmpe spam fremgik mere af kodekset.«

Anette Høyrup mener, at kodekset skal indeholde visse minimumskrav til internetudbydernes bekæmpelse af spam. Markedet for spambekæmpelsesløsninger er nemlig så uigennemskueligt at forbrugerne ikke kan gennemskue det. Derfor skal udbyderne pålægge sig et vist minimumsniveau, hvad angår kvaliteten, mener hun.

»Udbyderne kan ikke slippe for ansvaret blot ved at sikre, at forbrugerne er ordentligt informeret. Jeg savner en klarere udmelding fra dem,« siger hun.

Men Jesper Hansen, som er udviklingsdirektør i Cybercity og formand for udbydernes sikkerhedsforum, som står bag kodekset, mener ikke, at mindstekrav er vejen frem.

»Lovgivning er ikke velegnet til at regulere et område i stadig forvandling. Det er som udgangspunkt markedsmekanismerne, der skal drive udviklingen, og det er konkurrencen som skaber det bedste fundament for de rigtige løsninger. Branchen lever af kunderne, og kunderne skal drive efterspørgslen,« siger Jesper Hansen, som mener, at kodekset vil medvirke til udviklingen af de bedste løsninger.

»Internetudbyderne har påtaget sig et ansvar for at vejlede brugerne, men i sidste ende er det brugernes eget ansvar at beskytte sig. Der er jo heller ingen, der låser døren for én, når man går hjemmefra,« påpeger Jesper Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere