Duke Nukem er død efter 12 år i produktion

Verdens mest berømte stykke vaporware er lagt i graven. Duke Nukem Forever blev annonceret i 1997. Nu er udviklerne 3D Realms gået konkurs. 12 år er længe siden.

I løbet af de seneste 12 år er verden ændret til ukendelighed. Nettet er overalt, og 11. september har ændret vilkårene på kloden. Ungdomshuset er en tom plads, og Danmark har været centrum for årtiets religionskonflikt. Millioner af mennesker har taget uddannelser, fået job og børn, og millioner af andre er døde.

Og i al den tid har spillet Duke Nukem Forever været under udvikling.

Duke Nukem Forever har vundet et hav af priser, selv om det aldrig er udkommet. Det blev første gang annonceret i 1997 og skulle komme året efter for at fortsætte kampen mod ID Softwares Doom og Quake. Men i stedet for, at den cigarrygende machomand med glimtet i øjnene erobrede verden, løb udviklerne panden mod den ene teknologiske mur efter den anden. Nu har de for alvor ramt muren. 3DRealms er konkurs.

Men engang var de en af verdens førende spiludviklere. Duke Nukem var så stor en stjerne, at han kunne tage kampen op mod marinesoldaten fra Doom og måske endda Mario og Sonic. I 1998 skulle han vende tilbage og en gang for alle afgøre, hvem der var verdens bedste spiludviklere. Men han dukkede aldrig op. Heller ikke i 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 eller 2009.

Til gengæld vandt spillet Wired Magazines første pris for årets vaporware i i 2001, 2002, 2005, 2006, 2007 0g 2008. Wired havde udelukket Duke Nukem Forever i 2004 fordi spillet i 2003 fik 'Vaporware Lifetime Achievement Award', hvilket egentlig skulle have diskvalificeret til fremtidige konkurrencer. Men læserpresset fik spillet tilbage på 1. pladsen. I 2000 nåede det kun 2. pladsen.

Duke Nukem Forever er skoleeksemplet på, hvor galt det kan gå, når man ikke er herre over sin egen skæbne. Spillet blev først udviklet på ID Softwares Quake II teknologi som blev mere og mere forældet som lanceringsdatoen nærmede sig. Til sidst beslutte 3DRealms at skifte til den nye banebrydende Unreal teknologi i forventning om at omkodningen ville tage en måneds tid. Det tog dog længere tid. Faktisk så lang tid at 3DRealms igen opgraderede til en endnu nyere Unreal teknologi i 1999. Sådan fortsatte det i de følgende år. I stedet for at udsende spillet, skiftede de den teknologiske 3D motor. Med andre ord fortsatte holdet med at være håbløst bagefter konkurrenterne.

I alle årene er George Broussard fra 3DRealms blevet ved med at påstå, at spillet var lige om hjørnet. Så sent som jul sidste år udsendte 3D Realms julekort med ingame-billeder fra det nye Duke Nukem Forever der skulle udkomme i 2009 og erobre spilverdenen.

Men selv ikke en evighed var nok. Hvis 3DRealms ikke havde misset toget i de sidste 12 år, så kunne det være at firmaet stadig var her. Men i går gik det galt. 3DRealms er konkurs og noget tyder på, at Duke Nukem bliver en parentes i spilhistorien fra dengang de første shareware-3Dspil kom frem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere