Artikel top billede

"Hver for sig havde Microsoft og Nokia taget livet af hinanden"

Nokias nye samarbejde med Microsoft var livsnødvendigt for begge firmaer - hver for sig havde de taget livet af hinanden, lyder det fra analytiker.

Nokia bekræftede i dag, efter længere tids spekulationer, at de indgår samarbejde med Microsoft om at bruge Windows Phone 7 som det primære styresystem. Det sker i forhåbning om styrke sig blandt high end-modellerne, forklarer aktieanalytiker hos Jyske Bank Robert Jakobsen:
”Nokia får nu med et slag et nutidigt styresystem og styrker sin position. Symbian har længe haltet bagefter og det er bedre for Nokia at bruge Windows Phone 7”, lyder det.

 Han forklarer, at det salgsmæssigt her og nu ville have været bedre at satse på Android, det er dog lettere at indgå eksklusive aftaler med Microsoft:

”Men vi står over for en længere horisont, inden vi ser Nokias udbytte af samarbejdet”, forklarer Robert Jakobsen.

 Teleanalytiker Torben Rune bakker op om dette og det er på tide, at Nokia genfinder sine ben i mobilbranchen.
”Jeg tror, at et samarbejde med Microsoft ikke kun er rigtig godt for Nokia, men faktisk er en absolut nødvendighed. Symbian-platformen er forældet og Nokia har været alt for længe om at opdage det.”

Robert Jakobsen vurderer, at Microsoft kommer styrket ud af samarbejdet:
”Det er en god aftale for Microsoft, der via Nokia får markedsandele”.

 Robert Jakobsen vurderer, at Nokia-samarbejdet vil fremskynde processen med at få Windows Phone 7 ud globalt på lokale sprog.
”Nokia kan ganske enkelt ikke andet end at sælge mobiltelefoner med lokalsprog”, lyder det.

 Det står endnu uklart, hvornår Nokia sender den første mobil på gaden med Windows Phone 7.

 Torben Rune mener dog også, at Microsoft har været alt for længe om at opdage, at det faktisk er vanskeligt at bygge mobiltelefoner, og ikke mindst at holde styr på, hvordan applikationer udvikles og sælges til dem:

”I mellemtiden har Apple sat sig meget tungt lige midt i smartphone-markedet. Et samarbejde mellem Nokia og Microsoft vurderer jeg til at være et – om ikke andet nødvendigt – guldæg, som skal til. Hver for sig ville de to platforme have taget livet af hinanden”, slutter Torben Rune.
 
  
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere