Artikel top billede

OpenOffice.org bliver til LibreOffice

Den nye Document Foundation skal sikre at kontorpakken kan videreudvikles helt uden kommercielle interesser.

Den populære kontorpakke OpenOffice.org skal fremover videreudvikles af en ny international organisation, Document Foundation, som indtil videre har omdøbt pakken til LibreOffice. Den populære open source-baserede kontorpakke har sine rødder helt tilbage i 2000, hvor Sun Microsystems frigav en del af kildekoden til StarOffice. Sun har altid haft en vigtig rolle i projektet og denne rolle er nu overtaget af Oracle, der købte Sun tidligere i år.

Den nye Document Foundation bliver set som et forsøg på at løsrive kontorpakken fra Oracles kontrol og samtidig sikre at den kan videreudvikles helt fri for kommercielle interesser. Den nye organisation skal stå for udvikling og markedsføring af kontorpakken – men den mangler retten til navnet OpenOffice.org. Derfor er det nye navn LibreOffice valgt som en midlertidig løsning, men man håber at Oracle vil støtte projektet og overdrage rettighederne til navnet OpenOffice.org.

Flere af de ledende medlemmer af det gamle OpenOffice.org-community er gået sammen om at stifte Document Foundation, og en række selskaber som Google, Red Hat, Novell og Canonical har erklæret deres støtte. Det ventes at firmaerne vil stille medarbejdere til rådighed, der skal arbejde med videreudvikling af kontorpakken.

Novell forudsiger ligefrem, at LibreOffice vil få den samme betydning for kontorpakker som Firefox har fået på browser-området.

Blandt de prominente støtter er også Richard Stallman fra Free Software Foundation og Simon Phipps, der tidligere har været chef for open source hos Sun.

Hos Oracle har man indtil videre ikke kommenteret oprettelsen af den nye Document Foundation. Men Oracle har haft svært ved at holde på de mange open source-projekter, som man har fået ind i huset med købet af Sun.

En af de oprindelige udviklere af MySQL-databasen, Monty Widenius, kæmpede længe mod overtagelsen og har nu oprettet sit eget projekt, MariaDB, der skal videreudvikle MySQL med specielle funktioner. En del af Open-Solaris-fællesskabet har også dannet deres egen Illumos Foundation, der skal sikre at operativsystemets kildekode er frit tilgængelig.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere