Cebit: Jabra på banen med design-headset

Den danske producent af Bluetooth-headsets, Jabra, er gået sammen med designeren Jacob Jensen, og præsenterer et nyt design-headset på it-messen Cebit.

Den danske producent af Bluetooth-headsets Jabra annoncerer torsdag på it-messen CeBIT i Hannover sit mest eksklusive Bluetooth headset til dato - Jabra JX10. Ifølge firmaet er headsettet designet til de mode- og designbevidste af den kendte danske designvirksomhed Jacob Jensen Design.

Jabra JX10 vejer mindre end 10 gram, er knap 4 cm langt og hører til blandt de mindste headsets på markedet. Det slanke, minimalistiske design gør Jabra JX10 perfekt til dem som sætter pris på godt design, og som vil ha' et diskret og stilfuldt Bluetooth headset, lyder argumentationen fra Jabra.

»Jabra JX10 er det ultimative design headset,« siger Viggo Olsen, Country Manager for Jabra i Danmark og fortsætter:
»Headset til mobiltelefoner er blevet en væsentlig del af dagligdagen for mange mennesker. Og designet er i dag lige så væsentligt som headsettets funktionalitet. På samme måde som beklædning og de øvrige produkter vi omgiver os med, siger et headset også meget den personlige stil. Jabra JX10 skaber en ny standard for Bluetooth headset design og giver brugerne mulighed for at udtrykke sig selv ved at have et unikt headset.«

Jacob Jensen Design er blandt de mest anerkendte designvirksomheder, der har designet mere end 500 produkter for virksomheder verden over. Mest anerkendt er Jacob Jensens design af produkter for Bang & Olufsen og Gaggenau.

»Mobilheadsets skal ligesom alle andre produkter vi omgiver os med udtrykke den stille skønhed. Når vi designer et produkt som Jabra JX10, tænker vi nøje over, hvad der skal være synligt for forbrugerne og hvad der ikke skal. Et godt design skjuler således produktets teknik og gør det attraktivt for øjet. Og det er lykkedes med Jabra JX10. Kombinationen af et stilfuldt design og den mest innovative teknologi, gør Jabra JX10 til et produkt vi gerne vil eje,« siger Timothy Jacob Jensen, chefdesigner hos Jacob Jensen Design.

Jabra JX10 tilpasser sig automatisk til omgivende lydniveau med automatisk volumenkontrol, der er baseret på DSP (Digital Signal Processing) teknologi som også giver en betydelig reduktion af baggrundsstøj.

Jabra JX10 har et sølvfarvet look og leveres med en desktop oplader, der falder i tråd med headsettets design. Desuden leveres Jabra JX10 med et etui, der beskytter headsettet, når det ikke er i brug.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling

Netcompany A/S

Test Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere