I de sidste 14 dage har et par færgers rejse mod Indien bragt verdens største demokrati helt frem i forreste linje på den danske nyhedsdagsorden. Mens vi herhjemme, som sædvanligt kunne man fristes til at sige, først rigtigt forstår tingene når de bliver ultra-konkrete, så fortsætter det lidt mere abstrakte begreb globalisering med at rulle ind over os.
Således har den seneste tid budt på historien om pc-producenten Dell, der rykker yderligere 2000 arbejdspladser til Indien og IBM, der vil finde hovedparten af sine 13.000 fyringer i Europa.
Alt sammen illustrerer det den udvikling, som er i gang og som vi alle sammen godt ved ruller ind over os i disse år. Men hvad skal vi som et lille samfund med godt fem millioner mennesker gøre ved det?
For regeringen er svaret tilsyneladende klar. Vi nedsætter ikke bare et, men hele tre råd med Tordenskjolds-soldater inden for erhvervsliv og forskningsverden til at gruble over problemerne, mens de drikker kildevand og spiser laks på Havreholm Slot.
Men hvad nytter det konkret for de virksomheder og medarbejdere, for hvem globaliseringen ikke bare er en floskel men et konkret begreb, der betyder øget konkurrence og fyringer?
I dagligdagen i virksomhederne er der ikke andet for end at fokusere på en skøn blanding af innovation, opfindsomhed og omkostningsbesparelser. Men også på politisk plan er der behov for handling frem for skåltaler og rådsmøder.
Den tidligere finansminister Henning Dyremose, nu chef for TDC, slår således til lyd for at elselskaberne skal tvinges til at bruge de milliardbeløb, de i øjeblikket poster i bredbåndsudrulning, på at sætte elpriserne ned. Det vil betyde lavere udgifter for danske virksomheder og dermed øget konkurrenceevne.
Sammen med skattelettelser for de højestlønnede er det forslag, som ikke kræver flere års udvalgsarbejde, men som kan gennemføres forholdsvis hurtigt med stor effekt for dansk erhvervsliv, nu hvor den højteknologifond, som regeringen ellers havde sat sin lid til, hænger i en tynd tråd.