Artikel top billede

New York får underjordisk mobilnet

Nu skal alle underjordiske metrostationer i New York udstyres med mobilantenner og Wi-Fi.

I Københavns Metro er der mobildækning på hele strækningen og det samme gælder de fleste andre underjordiske metrobaner rundt omkring i verden. Men New York er stadig en undtagelse. Der er dog håb forude. Den australske televirksomhed Broadcast Australia har netop underskrevet en aftale om at installere mobilnet og WLAN i alle 277 underjordiske stationer i New York. Australierne har allerede gennemført et lignende projekt i Hong Kong.

Det er ikke første gang, at man tager fat på den gigantiske opgave med at udstyre New York med et underjordisk mobilnet. I 2007 gik opgaven til virksomheden Transit Wireless. Men finanskrisen kom på tværs og projektet blev lagt på is. Nu har Broadcast Australia overtaget aktiemajoriteten i Transit Wireless og indgået en ny aftale.

Det anslås at projektet kommer til at koste omkring 200 millioner dollar eller mere end en milliard kroner. Transit Wireless installerer kun den nødvendige infrastruktur. De enkelte teleoperatører skal så indgå en aftale med Metropolitan Transport Authority (MTA) om at bruge systemet. Hvis man er kunde hos et selskab, der ikke har en aftale med MTA, kan man fortsat ikke bruge sin telefon i undergrunden.

Ifølge avisen New York Daily News skulle der kun installeres udstyr på selve stationerne under den oprindelige plan fra 2007 – men den nye plan betyder, at der også kommer dækning i tunnellerne mellem stationerne. Der bliver dog stor forskel i signalstyrken – dækningen skulle være bedst i de brede tunneller med flere spor.

For mange af de travle pendlere i New York vil det være en god nyhed, at man nu kan tale i telefon uden afbrydelse på togrejsen. Men andre vil måske ønske sig tilbage til de ”stille” dage uden mobilsnak i metroen.

Der skal nu installeres testudstyr på de første seks stationer i løbet af de næste to år og resten af de 277 stationer i New York skal være på plads senest i 2016.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere