For 25 år siden den 15. marts 1985 blev Symbolics.com registreret som det første dotcom domæne i verden. 15 år senere var den økonomi, som .com skulle lægge navn til, spændt til bristepunktet. Den 10 marts 2000 peakede dotcom-æraens aktieindex Nasdaq på et niveau, som ikke er blevet genvundet siden. Herefter gik det nedad. Da kaprede fly året efter smadrede World Trade Centers to tvillingetårne var dotcom boblen for længst bristet.
I forbindelse med 25 året for .com har ComON set på nogle af de historier, virksomheder og personer, der ikke ville have været det, de er eller var uden punktummet og bogstaverne c, o, m.
I dag kigger vi på de internetsucceser, der aldrig for alvor indfriede det potentiale, som man med en vis ret kunne have forventet af dem i deres første opstigende år. I morgen kommer turen til dem, der overgik selv de vildeste forventninger.
Altavista.com
Hvis man allerede var old school veteran på nettet i 1995, så var det tydeligt, at Altavista var et langt bedre bud på en søgemaskine end Yahoos overlæssede portal-kategorisering. Altavista var ligeså slick og simpel som Google er i dag. På den første dag var der 300.000 besøg og to år efter nåede tallet op på 80 millioner på en enkelt dag. Lige som med alle andre overnight succeser – som Lara Croft, Twitter, Myspace, Chippendales og The Kelly Family - blev der skrevet store think pieces i seriøse aviser som New York Times og Washington Post om fænomenet. Altavista udmærkede sig ved at havde en crawler og indeksering der var datidens søgemaskiner overlegen. Med Altavista var der langt større chance for at finde det man søgte. I 1996 blev Altavista motoren i Yahoo og i 1999 lancerede ejeren Compaq søgemaskinen som endnu en overlæsset portal. På det tidspunkt var Google på vej frem med samme simple filosofi, som Altavista oprindeligt introducerede. Google overtog også tjansen som motor i Yahoo og som kongen af søgning. Altavista er i dag ejet af Yahoo, og man kan stadig finde det meste man søger, hvis man taster det ind på Altavista.com. Men det er efterhånden sjældent, man hører sætninger, som "jeg altavistaede dig lige".
Secondlife.com
På et tidspunkt var Second Life så hot, at daværende skatteminister Kristian Jensen overvejede at opkræve skat på indtægterne fra salg af grunde i den sært golde grafiske verden. Da havde historierne om blandt andet den virtuelle ejendomsmægler Ansche Chung løbet som en steppebrand over danske og internationale avissider. Flere offentlige instanser og store kommercielle firmaer oprettede afdelinger i den virtuelle verden, og opfindsomme grafikere tjente en god skilling på at sælge sexanimationer til skaren af beboere. Men hypen døde hen, og med hypen forsvandt guldfeberen og da først guldfeberen var væk, var der ikke meget andet tilbage i Second Life end tomme offentlige bygninger, der stod som monumenter over, hvor hastigt vi lader os overbevise om, at netop dette er fænomenet der vil præge det 21. århundrede.
Myspace.com
Myspace havde hele verden i sin hule hånd. Tweens, teens og unge voksne havde alle deres musikpumpende og småpornografiske profil på det store fælles netværk, hvor man kunne være ven med stjernerne og fremvise sin omgangskreds med samme selvtilfredshed som rigmænd fremviser deres blondineduller. Kun to år efter lanceringen i 2003 købte selveste medieherskeren Rupert Murdoch det nye ungdomsmedie for 580 millioner dollars. Her efter gik det hastigt ned ad og i april 2008 blev Myspace officielt overhalet af Facebook. Myspace findes endnu i nettets dunkle afkroge, hvor især amerikanske teenagere finder fornøjelse i at fremvise deres nære venskab med 50Cent og Eminem.
Yahoo.com
Da dotcomæraen for alvor var på sit højeste ved årtusindeskiftet, var søgefirmaet Yahoo konger af boblen. Jerry Yang var en superstjerne i den nye økonomi, og med Yahoo placeret i toppen af listen over sider med flest besøgende, lå verden åben. Men dotcom krakket rystede fundamentet. Den 26. September 2001 nåede Yahoo den laveste kurs i fem år. Året efter afslog Yahoo at købe opkomlingen Google for tre milliarder dollars. I dag er Google 186 milliarder dollars værd, mens Yahoo er vurderet til under 20 milliarder og har mistet sin autonomi til Microsoft. Yahoo tiltrækker stadig milliarder af besøg. Men det blev aldrig helt det som forsiderne i slutningen af 90’erne indikerede.
Jubii.dk
Indrømmet. Danske domæner hører ikke til på en liste over de største derouter i dotcoms 25 år. Men vi snyder og tager dem med alligevel.
Jubii havde ikke bare ladet sig kraftigt inspirere af hele kategori opbygningen fra Yahoo, de var også den danske pendant til den globale søgesucces. Martin Thorborg vippede nationalskjalden Kim Larsen og koryfæet Preben Elkjær af pinden som Danmarks yndlings gadedreng og avisernes erhvervsredaktioner følte sig med på beatet, når de skrev om de danske søgesuccesdrenge. Tilbuddene væltede ind og blev afslået, indtil Lycos løb med Jubii i 2000 og så brast det hele og blev reduceret til et pastelfarvet kvindeunivers, hvor unge mødre-segmentet kunne udveksle erfaringer om at flirte med tatoverede straffefanger. Der er dog kun tale om en deroute: Med 200.000 daglige besøgende og 3,5 million sidevisninger, så er ordet fiasko trods alt for stærkt. I dag er Jubii tilbage på danske hænder.
Avisen.dk
I 2006 indledte islændingene for alvor deres storoffensiv mod Danmark. Blandt våbnene var David Trads, der blev chefredaktør for Nyhedsavisen og Morten Lund der stod i spidsen for udviklingen af Avisen.dk. Avisen.dk skulle i løbet af et år være blandt de fem mest besøgte sites i Danmark, og blev lanceret som et sandt web 2.0 univers, hvor den demokratiske samtale skulle foregå på tværs af alle skel. Men sådan gik det ikke. Avisen.dk, der i dag er ejet af Datingdrengene i Freeway og af LO, er stadig meget langt fra målsætningen, og den demokratiske samtale udviklede sig næsten øjeblikkeligt til losseplads for befolkningens mest perfide tanker og meninger. Avisen.dk nåede lavpunktet i oktober 2009, hvor kun 128.000 unikke brugere besøgte netavisen.
Joost.com
Da Friis og Zennström lancerede Joost var det i overbevisningen om, at de endnu gang skulle tage røven på etablerede brancher, som de havde gjort med Kazaa og Skype. Men Joost blev ikke vores allesammens foretrukne tvstation. Selvom iværksætterne vandt hæder og omtale for projektet på deres navne alene, så svigtede teknologien, programudbuddet og seerne. Mens resten af verden gik mod Youtubes guldgrube af brugerindhold, så satsede Joost på fuldlængde programmer, der allerede havde været vist på deres moderkanaler. Eventyret endte med et retsligt opgør med direktøren Mike Volpi, der ifølge Skypedrengene snuppede forretningshemmeligheder med, da han smuttede til et konsortium der ville købe Skype fra eBay.
Sex.com
Domænet sex.com virker næsten forbandet. Selv om det flere gange er blevet købt og solgt for fantasillioner, og har genereret en fin indtægt fra annoncer, så blev det potentiale det rummede gør Google æraen aldrig rigtig udnyttet. Inden web 2.0 bestod internettet groft sagt af skåltaler om dialog og venskab på tværs af grænser og milliarder af mænd der onanerede til store bryster og langt mere aparte afarter af den menneskelige seksualitet. Med det udgangspunkt burde domænet sex.com have bragt indehaveren op blandt klodens rigeste. I stedet har sex.coms claim to fame mest været retssager og to bøger om domænet. Sex.com er iøvrigt til salg.
Dotcom taberne
Mens denne liste primært handler om sites, der stod med hele verden i hænderne og tabte, så har Cnet lavet en liste over de 10 mest bemærkelsesværdige konkurser fra dotcom æraen.
Flere andre firmaer kunne godt have været taget med på dotcom-deroute-listen. Har du forslag, hører vi gerne om dem i kommentarfeltet.
