TDC mistænkes for insiderhandel ved Song-køb

De svenske finansmyndigheder mistænker nu TDC for at have misbrugt insiderviden i forbindelse med købet af Song Networks.

Det svenske børstilsyn mistænker TDC for at have handlet på baggrund af insiderviden, der kunne påvirke kursen på Songs aktier, da TDC i efteråret vandt budkrigen med Tele2 om IP-telefoniselskabet. Det skriver Børsen.

Oplysningerne handler angiveligt om, hvilke forventninger Song Networks havde til salget i slutningen af 2004 og 2005. Det svenske børstilsyn har udtalt alvorlig kritik af Song Networks, fordi selskabet ifølge børstilsynets vurdering har lækket kursfølsom information til TDC midt i budkrigen. Songs aktier blev dog afnoteret dagen inden kritikken, og den fik derfor ingen indflydelse på kursværdien.

Børstilsynet overdraget sagen til Finansinspektionen, der ifølge Dagbladet Børsens oplysninger har inddraget det svenske bagmandspoliti i sagen.

Det vil chefanklager hos bagmandspolitiet, Alf Johansson, dog ikke bekræfte.

»Jeg ønsker ikke at oplyse, om vi undersøger købet af Song Networks, for Finansinspektionen har stadig sagen. Men generelt kan jeg sige, at det er afgørende for en eventuel strafudmåling, hvor stor en handel, der er tale om,« siger Alf Johansson.

Afviser mistanken
Chefjurist Gitte Forsberg fra TDC afviser mistanken om insiderhandel. TDC har ikke modtaget nogen henvendelser fra Finansinspektionen eller andre myndigheder, og TDC er overbevist om at de har fulgt de svenske regler, siger hun til Børsen.

Hos Song Networks afviser bestyrelsesformand Kjell Nilsson, at man har handlet ulovligt. Selskabet har hverken givet TDC eller Tele2 kurspåvirkende insiderviden, skriver han i en pressemeddelelse, hvori han også kritiserer børstilsynet for ikke at have udbedt sig Songs forklaring.

Købet af Song Networks stod TDC i 4,5 milliarder kroner, og straframmen for misbrug af insiderviden går fra bøde til ubetinget fængsel i op til to år. Der er ikke mulighed for at lade handlen gå tilbage, selvom det skulle vise sig, at TDC har gjort brug af insiderviden.

Hos Tele2 venter administrerende direktør Lars-Johan Jarnheimer med sin kritik til der er truffet en afgørelse i sagen.

»Men hvis TDC er skyldig, viser sagen, at selskaber med insiderviden ganske risikofrit kan hæve deres bud. Dermed er virksomheder, der ikke har den samme viden stillet dårligere i en budsituation,« siger han til Børsen.

Det er ikke første gang aktiehandlen i forbindelse med TDC's køb af Song bliver gransket.

I oktober sidste år kom det frem, at den svenske advokat, der rådgav TDC om købet, var Song-aktionær. Dermed skulle han være interesseret i en høj kurs, mens TDC var interesseret i så lav en kurs, som muligt. Værdien af advokatens aktier blev angiveligt kraftigt forøget under budkrigen. Sagen undersøges af det svenske advokatsamfund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere