Er det muligt at skabe en simuleret verden der er så virkelighedstro at man ikke kan kende forskel på den ægte og simulerede realitet? En amerikansk forsker mener at det allerede om nogle få år vil være muligt at bygge en verden i computeren, der ligesom i The Matrix kan få grænserne mellem virkelighed og simulation til at forsvinde.
Michael McGuigan fra Brookhaven National Laboratory siger til New Scientist, at supercomputere i petaflop-klassen (som kan udføre 1.000 billioner beregninger i sekundet) vil være i stand til at skabe virkelighedstro grafik i realtid.
Det er den type grafik, der allerede kendes fra mange film - men forskellen er, at dagens computere bruger flere timer på at beregne bare et enkelt scene. Det skal sammenlignes med et computerspil, hvor grafikken beregnes i realtid afhængig af spillerens handlinger. Derfor er der stadig forskel på grafikkens kvalitet i computerspil og spillefilm, selvom afstanden er blevet mindre i de senere år.
Og Michael McGuigan mener altså, at forskellen helt vil forsvinde på et tidspunkt, så man kan bevæge sig rundt i en simuleret verden der ikke kan skelnes fra virkeligheden. En verden, der kan bestå den såkaldte Graphics Turing Test. I den kendte Turing-test for kunstig intelligens skal et menneske skelne mellem, om man kommunikerer med en computer eller et menneske.
I den grafiske Turing-test gælder det så om at afgøre, om man befinder sig i en simuleret verden eller i virkeligheden.
Det kræver at den fotorealistiske grafik kan beregnes i realtid, så man f.eks. kan kaste en bold eller sparke til en sten - uden at opdaterings-frekvensen falder til mindre end 30 billeder i sekundet. Det sværeste er simulationen af det lys, der rammer objekterne - det såkaldte ray-tracing.
McGuigan har testet et almindeligt ray-tracing-program på en BlueGene/L supercomputer med 2.000 processorer og fået programmet til at køre 822 gange hurtigere end hastigheden på en normal computer. Men ray-tracing er kun ét element, og der skal også bruges software, som simulerer objekternes fysiske egenskaber.
Men forskeren mener, at den næste generation af supercomputere - kombineret med programmer, der er optimeret til opgaven - kan skabe en ægte simuleret (u)virkelighed.