Netbutik melder leverandører

Den danske netbutik workoutshop.dk har meldt to leverandører til konkurrencestyrelsen, fordi de nægter at levere varer, alene fordi butikken er en internetbutik.

Ifølge konkurrenceloven er store leverandører af mærkevarer forpligtet til at levere til alle forhandlere. Den danske netbutik workoutshop.dk er imidlertid blevet afvist af to leverandører, alene fordi det er en internetbutik, og derfor har butikken nu meldt de to leverandører til Konkurrencestyrelsen.

»De har direkte sagt til os, at de ikke vil levere til os, fordi det er en internetbutik. Den ene importør siger, at de ikke må sælge til flere netshops i Danmark, og flere af de andre har alverdens andre undskyldninger for ikke at ville handle med os,« siger indehaveren af workoutshop.dk, Bülent Erdogan, til Jyllands-Posten.

Han lægger ikke skjul på, at han har tænkt sig at sælge de to leverandørers tøj og pulsure billigere, end de kan fås andre steder.

Konkurrencestyrelsen vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger, at det ikke er en saglig begrundelse, hvis man som leverandør afviser at levere varer, alene fordi butikken hører hjemme på internettet.

I Foreningen For Dansk Internethandel, FDIH, er man harmdirrende over leverandørernes diskriminering af netbutikken.

»Jeg skal ikke afgøre det juridiske, men FDIH vil ikke acceptere, at butikker bliver diskrimineret, fordi de kun findes på internettet. Internettet er både salg, service og markedsføring i samme kanal. Det er helt fjollet, når vi møder importører og leverandører, der stadig ikke har forstået, hvad internettet går ud på,« siger Morten Kamper, der er direktør for FDIH.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere