IT-sikkerhedsråd får nye opgaver

Forskningsminister Jan Trøjborg har udpeget nye medlemmer til IT-sikkerhedsrådet fra årsskiftet. Samtidig får rådet nyt kommissorium. - Vi har brug for et råd, der kan afgive juridisk-tekniske udtalelser om dagligdagens konkrete IT-sikkerhedsspørgsmål, siger Jan Trøjborg.


Det eksisterende råd fra 1995 har koncentreret sig om overordnede sikkerheds-problemstillinger og afslutter sin treårs periode med en vejledning om, hvordan man sikrer digitale dokumenters bevisværdi. - Dette overordnede arbejde er gjort med en sådan succes, at det i vidt omfang har tømt kommissoriet for indhold, siger Jan Trøjborg.


Forskningsministeren har derfor besluttet at nedsætte et nyt og mindre IT-sikkerhedsråd. Syv teknikere, jurister og praktikere skal fremover kunne give udtalelser om mere konkrete forhold. For eksempel om hvilke tekniske krav, der bør stilles til brugerudstyr, som skal afgive en digital signatur. Eller om muligheden for sikkert at udveksle krypterede patientoplysninger på Internet. Forespørgslerne kan komme fra offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Desuden kan rådet på eget initiativ tage vigtige emner op. Rådet vil som noget nyt blive suppleret med et af rådet nedsat teknisk ekspertpanel.


Professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen, Københavns Universitet, fortsættter som formand for rådet. De øvrige medlemmer bliver advokat Janne Glæsel, Bech-Bruun & Trolle,
direktør Peter Landrock, Cryptomathic, konsulent Steffen Stripp, direktør Jan Carlsen, Institut for datasikkerhed,
kommunaldirektør Estrid Oxlund, Holstebro Kommune og
statsautoriseret revisor Carsten Heilbuth, KPMG.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Despec Denmark A/S
    Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

    Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

    25. februar 2025 | Læs mere


    Identity Festival 2025

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    05. marts 2025 | Læs mere


    Tech Transformation Trends 2025

    Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

    06. marts 2025 | Læs mere






    White paper
    Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren