Luksusfælde-hjælperne slår døren op

Forbrugerportalen Spiir træder ud af beta. Den første bank er på vej i folden.

Siden nytår har danske Spiir gjort sig klar til lancering og kun i yderst sparsomt omfang uddelt invitationer til brugere. Det stopper på mandag.

Betaperioden slutter, og alle kan teste tjenesten.

Spiir er en gratis webportal, som skal give sine brugere overblik over deres forbrug og økonomi. Ideen til Spiir opstod, da det økonomiske opsving blev vendt til finanskrise. Med på holdet er også Mette Reissmann, der er kendt for sin snusfornuftige vejledning i tv-programmet Luksusfælden.

Tjenesten forsøger i korte træk at afløse regnearket som budgetstyringsværktøj, og ambitionen er at gøre det decideret sjovt at styre privatøkonomien. ComON skrev første gang om Spiir tilbage i januar.


Bankerne tøver

Spiir er uafhængig af banker og pengeinstitutter, men grundidéen med Spiir er, at tjenesten netop skal forbindes til brugernes netbanker. I øjeblikket klares dataoverførsel fra netbank til Spiir ved at eksportere transaktionsdata i data-filer.

Men hvis Spiir skal blive let at bruge, så skal bankerne acceptere en lettere integration. Flere af bankerne har allerede lignende budget-overbliksfunktioner i deres netbanker.

Hvordan går det med at overtale bankerne?

"Vi arbejder strategisk med bankerne og er midt i forhandlingsprocessen med en landsdækkende bank, hvor temaet er samarbejde til fordel for forbrugerne. Det vil sige automatisk opkobling til Spiir og eventuel branding - altså en simplere udgave som kan tilgås fra netbank," siger direktør Rune Mai til ComON.

"Vores mål er at dække 25 procent af privatkundemarkedet i Danmark med automatisk opkobling og derefter dække eventuelt store banker med pluginløsninger, som giver mulighed for hurtig overførsel, når man er logget på sin netbank".

Basisfunktionen i Spiir er grafiske visninger af brugernes forbrug og en intelligent opdeling af poster, der efterhånden lærer at opdele tandlægeregninger, biografbilletter og fagforeningskontigenter i forskellige bokse.
Inden længe kommer muligheden for at lægge budgetter, en smartphone applikation, muligheden for at opbevare digitale kvitteringer online og et community omkring privatøkonomi.

Spiir er ikke ene om at kæmpe om bankernes gunst. Danske Banklog, der sidste år var med i finalen til ComON Tech Guld, forsøger at sælge white label-løsninger til bankerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere