Investeringsselskabet Brandts Klædefabrik har overtaget den samlede aktiekapital i IT- og Internetvirksomheden Marienhof Business Information A/S for 44 millioner danske kroner.
Overtagelsen af Marienhof er første led i en ny strategi, der skal føre Brandts Klædefabrik frem til en position som et aktivt børsnoteret udviklingsselskab (inkubatorvirksomhed) inden for IT- og Internetbranchen.
Opkøbet af Marienhof Business Information omfatter også en stribe datterselskaber, deriblandt virksomheden Techcubator A/S. Betalingen for købet sker i form af aktier.