Pirater slanker Windows

Pirater tilbyder en slanket og hurtigere version af Windows uden Internet Explorer og andre tunge komponenter. Men faktisk er det muligt at slanke Windows uden at overtræde Microsofts licensbetingelser.

På nettet cirkulerer en uofficiel, manipuleret version af Windows kaldet MicroXP. Den er på overfladen identisk med Windows XP SP3, men der er fjernet en lang række komponenter som Internet Explorer, FTP-klienten og understøttelse for flere brugerkonti. Resultatet er en pakke på 100 megabytes, som efter fuldendt installation ikke fylder meget mere end 200 mb på harddisken. Det skriver digi.no.

Og resultatet skulle så være en uofficiel udgave af Windows, som kører betydelig hurtigere end det officielle produkt fra Microsoft - og samtidig fylder mindre på harddisken og i hukommelsen. Der findes endda en version af Vista på nettet kaldet TinyVista, som skulle være i stand til at køre på maskiner med 256 MB hukommelse og Pentium 3-computer.

Nu er der selvfølgelig tale om piratsoftware som krænker Microsofts licensbetingelser - og selv hvis man besidder en gyldig licens til operativsystemet, er det stadig ikke tilladt at manipulere Windows.

Og når man henter en uofficiel version af Windows på nettet, kan man heller ikke være sikker på, om der er lagt ondsindet kode ind.

Men faktisk er det i begrænset omfang tilladt at tilpasse Windows til sine egne behov og fjerne overflødige komponenter.

»Jeg tror at MicroXP hacker på binærkoden til Windows XP, noget jeg tvivler på er tilladt. Men at fjerne komponenter eller tilføje nye komponenter er absolut tilladt,« siger Rune Zakariassen fra Microsoft Norge til digi.no.

Microsoft tilbyder selv værktøjer til virksomheder, som kan bruges til at tilpasse Windows langt ud over det, der er muligt med »Tilføj eller fjern programmer« i Kontrolpanelet.

Windows understøtter også en såkaldt Quiet Mode Installation, hvor man kan oprette en tekstfil som definerer, hvilke komponenter der skal installeres. Det er dog ikke muligt at fravælge Windows-komponenter i samme grad som med MicroXP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel