Klumme: Digital signatur skal i brug nu

Skal vi have en fælles signatur og hvordan udruller vi digital signatur samtidig med at vi har sikkerhed for hvilke personer, der får en signatur, spørger Carsten Stenstrøm fra Dansk Dataforening.

I Dansk Dataforening har vi længe argumenteret for at få indført en digital signatur. Det har været en meget frustrerende oplevelse at se, hvor lang tid, det har taget at få strukturen på plads. Dels har der været mange tekniske forsøg med forskellige løsningsmodeller foruden den meget lange behandling af det juridiske spørgsmål om der var love, der skulle omskrives, så også digital signatur var retsgyldig.


Nu er der så småt ved at komme hul på bylden. Staten har indgået en rammeaftale med nogle leverandører om sikkerhedsapektet, så kommuner og statsinstitutioner nu kan komme i gang med implementering af digital signatur. Der udestår imildertid stadig nogle meget væsentilige spørgsmål:


Skal vi have en fælles signatur og hvordan udruller vi digital signatur samtidig med at vi har sikkerhed for hvilke personer, der får en signatur?


Efter vores mening bør staten understøtte en fælles digital signatur til alle. Man bør sikre at signaturen kan anvendes bredt, ligemeget om man kommunikerer med det offentlige eller med f.eks. den finansielle sektor. Det vil sige at infrastrukturen skal være i orden.


Endvidere vil det være meget vigtigt med en form for registreringsenhed, hvor man med sikkerhed identificerer den person, der får udleveret en digital signatur. Det er vigtigt for at sikre retsgyldigheden. Vi forestiller os at det kunne ske på samme måde som man i dag får udstedt et pas. Her møder man op på et kontor og det bliver checket, at man virkelig er den person, man giver sig ud for.


Hvordan bliver virkeligheden?


IT- og Forskningsminister Birte Weiss har lagt op til, at det er det frie marked, der skal råde. Det vil sige at vi kan få mange forskellige signaturer. Det er formentlig ikke særlig hensigtsmæssigt, men i Dansk Dataforening mener vi at ministeriet som et minimum bør satste på at al kommunikation mellem det offentlige og privatpersoner hviler på en og samme signatur, så vi kommer ud i situationer, hvor man bruger en signatur til at identificere sig over én myndighed og en anden signatur overfor en anden myndighed. Hvordan private virksomheder vil håndtere digital signaturer kan man ikke bestemme - dog håber vi at det offentlige kan få opbygget en solid infrastruktur, der gør det attraktivt også for private virksomheder at koble sig til det system, som vi synes det offentlige bør udvikle.


Carsten Stenstrøm, formand for DDs sikkerhedsudvalg




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer