Tre ældre HP-servere, der kører Oracles interne økonomisystem skal byttes ud med et cluster af Intel-baserede maskiner, der kører Linux, skriver IDG News service.
De servere, der skal erstattes, kører Unix og overgangen til Intel/Linux skal være fuldført inden sommer.
Selv om Oracle traditionelt kører på Unix-maskiner, har Oracle på det sidste talt meget til fordel for clustere af Intel-baserede maskiner. Oracle har sin egen cluster-teknologi, som kan køres på snart sagt alle platforme. Derfor har Linux været et naturligt valg.