Kommune siger nej tak til papirbreve

De færreste myndigheder lever op til kravet om at sende og modtage post digitalt. Nu er Odder Kommune begyndt at sende papirpost tilbage til andre myndigheder.

Siden den 1. februar har offentlige myndigheder været forpligtet til at kommunikere sammen digitalt, men alligevel sender de fleste stadig papirbreve. Det har nu fået Odder Kommune til at beslutte, at al papirpost fra andre offentlige myndigheder fremover vil blive sendt tilbage.

»Alle myndigheder i Danmark kan og skal kommunikere digitalt. Men de færreste gør det i praksis. Vi har siden begyndelsen af februar sendt 110 breve til andre myndigheder via sikker mail, men i samme periode har vi kun modtaget ni digitale breve fra andre myndigheder. Nu må det være på tide, at andre myndigheder - ligesom vi - lever op til kravet om digital kommunikation,« siger udviklings-konsulent Poul Christensen til OdderNettet.

Odder Kommune har allerede sendt breve retur til bl.a. minister, styrelser og Århus Amt. Og kommunen opfordrer til, at andre myndigheder gør det samme, hvis de modtager papirpost fra Odder Kommune.

»Når vi sender papirpost retur, er det et forsøg på at yde 'hjælp til selvhjælp' til de myndigheder, som trykker på 'Print' i stedet for 'Send'. Vanens magt kan være svær at bryde, men vi gør altså et forsøg,« siger Poul Christensen.

Men borgerne behøver ikke frygte, at deres breve kommer tilbage uåbnet fra kommunen. Det understreges at private borgere fortsat kan sende papirbreve til rådhuset.

»Borgerne vil altid kunne sende papirpost til Odder Kommune. Heldigvis er der mange borgere, der kommunikerer med os pr. mail, og stadig flere har fået en digital signatur, så de også kan sende følsomme oplysninger pr. mail,« siger Poul Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer