Klumme: Lær at elske reklamer

Der er én forretningsmodel, der dominerer internettet: Næsten alt skal finansieres vha annonce-indtægter. Årsag: Ingen vil betale for adgang til noget som helst på internettet. Uanset hvor høj kvaliteten er. Medmindre udbyderen har noget, ingen andre har, eller branchen er enige om at opkræve penge for adgang. Til eksempelvis porno. En anden undtagelse er tjenester primært beregnet til virksomheder. Som Software as a Service / Cloud Computing eller hvad det nu skal kaldes.

Resultatet er tydeligt på mange web-sites i form af højtråbende banner-reklamer. Som dem på dette site. "De virker ikke" siger nogle. Jo, de gør. Og det er endda let at måle, i hvor høj grad de virker.

Men der er mere elegante metoder, indrømmet. Som søgeordsannoncering a la Googles Adwords. Den slags annoncer kræver bare en enorm masse sidevisninger, for at kunne afvikle de enkelte kampagner tilstrækkeligt hurtigt, og for at få en fornuftig omsætning. Derfor har Google i dag et de facto monopol på den del af internetomsætningen.

Er det et problem? Ja det mener jeg. Den danske medieomsætning på internettet er i dag ca. 2.5 mia. kr om året. Den består af fire - nogenlunde lige store - dele:
• Rubrikannoncer (stillinger, bil, båd, ..),
• vejvisere (som Krak, Degulesider, Eniro),
• søgeordsannoncering (=Googles marked),
• og endelig bannerannoncering.

Markedet vokser med ca. 30 % om året. I år 2000 var markedet således kun på 201 mio kr. Så internetindtægterne vokser, men fra et meget lavt udgangspunkt.

Derfor er medieomsætningen på internettet ikke tilstrækkelig til at sikre professionelt indhold af høj kvalitet. Og Googles søgeordsmonopol forværrer denne situation.

Tag et eksempel: JP/Politikens Hus har en årlig omsætning på 3.6 mia. Selv hvis vi havde hele medieomsætningen på internettet, så var det ikke nok til at finansiere vores indholdsproduktion. Og tro mig, vi reducerer hele tiden vores omkostninger. Heldigvis har vi masser af trygge, trykte produkter. Men omsætningen på mange af disse falder år for år.

Kommer informationsfremtiden så til at bestå af mennesker som du og jeg, der som de rene cyberhippies skaber Nirvana i form af skræddersyet og opdateret indhold? Det håber jeg ikke! Borgerjournalistik kan supplere den kritiske journalistik, men ikke erstatte den. Vi risikerer digitale standretter og landsbysladder i tredje potens.

Derfor skal vi lære at elske reklamerne. Eller i det mindste at acceptere dem. For de er den eneste måde at finansiere professionelt, dansk indhold på internettet.

Fotografer, journalister, grafikere og andet godtfolk har også fortjent deres månedsløn!

---
Per Palmkvist Knudsen er IT-direktør i JP/Politikens Hus.