Engang syntes drømmen om at lave CPU-chips under 100 nanometer grænsen utænkelig. I dag sprøjter Intel 45 Nm chips ud på samlebånd - men her stopper visionerne ikke.
Hvor man "i gamle dage" ikke turde se på den anden side af 100 Nm, kan Intel idag "tydeligt se vejen til de 10 Nm", siger Intel topchef Pat Gelsinger til CRN.com.
»...og det er en grænse, vi vil krydse inden for et årti«, afslutter han selvsikkert.
Til næste år kommer 32 Nm Westmere-chippen på markedet, få år efter så 14 Nm chippen og dernæst den famøse sub-10 Nm chip.
Men for at nå disse grænser, vil man være nødt til at benytte ny teknologi som spintronics eller nanorør.
Resultatet af den voldsomme mængde regnekraft i computere vil være "dramatisk omstrukturering af bruger-interfaces", afslutter Pat Gelsinger.
Hmm... Var der nogen, der sagde Minority Report?