Amnesty International kritiserer it-firmaer

Amnesty International kritiserer Yahoo, Microsoft og Google for deres forretningsmoral i Kina. Samarbejdet med de lokale myndigheder er med til at sende internetbrugere i fængsel, lyder det blandt andet.

I en rapport fra Amnesty International, kritiseres Microsoft og Google, men specielt Yahoo, for at underlægge sig censuren i Kina. Yahoo fortalte de kinesiske myndigheder, hvem der stod bag en mail sendt fra Kina til USA, hvilket har sendt en kinesisk statsborger 10 år i fængsel.

Den kinesiske journalist Shi Tao blev sidste år idømt 10 års fængsel for at sende en mail via hans konto oprettet hos Yahoo. Yahoo har efterfølgende oplyst de kinesiske myndigheder, hvem der stod bag mail'en, som ikke faldt i de kinesiske propagandamyndigheders smag. Så nu sidder Shi Tao så i Chishan-fængslet i Hunan-provinsen, mens familien bliver overvåget og udsat for chikane. Hans tidligere kones arbejdsplads har tvunget hende til at begære skilsmisse.

Også en anden journalists anholdelse er sket på baggrund af oplysninger fra Yahoo.

Også Microsoft og Google er af Amnesty anklaget for at se stort på de etiske overvejelser med deres forretningner i Kina.

Googles søgemaskine i Kina, Google.cn, sorterer automatisk søgeresultaterne efter kinesiske anvisninger, og Microsoft har fjernet en Kinakritisk blog efter henvendelse fra kinesiske myndigheder. Microsoft lukkede derefter kineseren Zhao Jings blog, der ovenikøbet lå på en amerikansk server.

Desuden har den kinesiske del af MSN Spaces en række restriktioner på, hvad der er tilladt. Blandt andet må navnet på en blog ikke ikke indeholde ordene "demokrati", "menneskerettigheder" og "ytringsfrihed".

Læs rapporten på Amnesty Internationals hjemmeside:

http://web.amnesty.org/library/Index/ENGPOL300262006




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere