På et tidspunkt, hvor Netbook-festen er langt ovre det punkt, hvor den er godt i gang, kommer Lenovo som en anden gatecrasher og vil lege med.
Ideapad S10 hedder dyret, der skal dyste om danskernes netbook-interesse.
Maskinen er ifølge Lenovos pressemateriale prissat til 3000 kroner og har 10 tommer skærm, Atom 270-processor, Windows XP Home, 1GB Ram, 160 GB harddisk, WiFi og Bluetooth samt et ExpressCard 34 slot til installation af 3G. Den fås i rød, hvid eller sort fra begyndelsen af december.
Vægten er under 1.2 kg og batteriet er en tre-cellers-sag.
Flere testere har fundet maskinen tiltalende, se for eksempel http://www.notebookreview.com/default.asp?newsID=4620" target="blank">notebookreview.com.