Dansk vækst-komet massehyrer efter rekordregnskab

Sikkerhedsfirmaet Secunia har stor succes i Tyskland og USA. Men hovedkvarteret er og bliver på Amager.

Sidste år havde danske Secunia 70 ansatte. Det antal er allerede steget til 100, og inden året er omme, vil der i alt være 125 personer på lønningslisten.

Det er resultatet af et rekordregnskab fra sikkerhedsfirmaet sidste år.

Ifølge direktør Niels Henrik Rasmusen har kriseperioden også har været hård ved det danske sikkerhedsfirma, så årsagen til det positive resultat skal findes i en langsigtet plan, som nu giver bonus.

“Vores resultat skal ses i lyset af den udvikling af vores scanning og patch-management-værktøj, som vi satte i gang i 2008, som vi bragte til marked primo 2010”.

Secunia, der har it-kendisser som Preben Damgaard og Lars Neupart i bestyrelsen, har fået ros og omtale ude i verden for programmet PSI (Personal Software Inspector), der kan registrere sikkerhedstrusler fra manglende eller uopdaterede tredjepartsprogrammer.

Programmet kan alle hente gratis på nettet. Secunia tjener til gengæld sine penge på produkter henvendt 2B2-markedet, der vil sikre deres netværk. 90 procent af salget går til eksport - primært i USA, Tyskland og nabolandene Schweiz og Østrig. En typisk Secunia-kunde lægger årligt cirka 10.000 euro og opefter.


Det er bedst for os at blive i Danmark

Men selv om Secunia henter hovedparten af sin indtjening langt fra hovedkvarteret på Amager, så er der ingen planer om at flytte væk eller at outsource dele af forretningen.

“Vi tror på, at en samlet organisatorisk enhed kan sikre et højt informationsflow, sikre de kreative muligheder og styrke vores execution og evne til at bringe nye ting til markedet,” siger Niels Henrik Rasmussen, der mener, at idérigdommen i firmaet også bliver bedre af, at man er tæt på alle sine kollegaer.

Men er der ikke nogle helt konkrete besparelser, som i går glip af ved at takke nej til at flytte nogle af jeres it-opgaver udenlands?

“Det er ikke et mantra eller en kongstanke for os, at vi aldrig vil til udlandet. Vi undersøger løbende mulighederne og har også allerede tekniske samarbejder i udlandet. Men i forhold til de besparelser, som du nævner, så er det et regnestykke, som er meget kvantitativ, og vi mener bare, at der er nogle kvalitative fordele ved en samlet enhed, som er lige så vigtige,” siger Niels Henrik Rasmussen.

Den danske forankring betyder også, at der er brug for at tiltrække mange udenlandske ansatte til det danske kontor.

“Hvis du kommer ud til os og indtager sin frokost, så vil du høre, at det ikke er så meget dansk, der bliver talt. Over halvdelen af vores ansatte er udenlandske, og der er vel mellem 16 og 17 forskellige nationaliteter,” fortæller direktøren.

Alene fra årsskiftet er der kommet 30 nye kollegaer på kontoret, så Secunia nu beskæftiger 100 personer. For at få plads til dem er der netop skrevet under på lejekontrakt for nye lokaler i det såkaldte Mikado House, der ligger klods op af IT-Universitetet. Her håber Niels Henrik Rasmussen at hente endnu flere udviklere og researchere.

I slutningen af rekordåret 2010 købte kapitalfonden Dansk Kapitalanlæg sig ind i Secunia og ejer nu 30 procent.

“Det har de gjort, fordi de ser et stort potentiale i os, men det er også en naturlig udvikling for et firma som vores, der går fra at være entreprenører til at være mere corporate-driven. Med Dansk Kapitalanlæg har vi også fået en ny bestyrelse,” fortæller Niels Henrik Rasmussen.

En af virksomhedens strategiske beslutninger for 2011 er et målrettet sats mod det nordiske marked og små og mellemstore virksomheder på over 50 ansatte.

Secunia, dre blev stiftet i 2002, havde i 2010 en omsætning på 97 millioner kroner og et overskud før skat på 25 millioner kroner. Omsætningen steg med 64 procent i 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere