Skype truer teleselskaberne

Internettelefoni udgør ifølge nye analyser en alvorlig trussel mod de etablerede teleselskaber.

Stadig flere vælger at udnytte mulighederne for internettelefoni. Ikke mindst er Skypes VoIP-telefoniservice umådelig populær - så populær at analytikere vurderer, at Skype udgør en trussel mod traditionel telefoni.

Ifølge analyseselskabet Evalueserve er de store europæiske telefonselskaber, der baserer sine services på traditionel telefoni, særdeles sårbare overfor de nye muligheder inden for internettelefoni.

Skypes VoIP-applikation er downloadet næsten 50 millioner gange, og antallet af brugere stiger med 80.000 om dagen på verdensbasis.

Afhængigt af en række faktorer vurderer Evalueserve, at Skype når op på mindst 140 millioner brugere i 2008, sandsynligvis meget mere, måske helt op på 245 millioner.

Det kommer til at gå hårdt ud over teleselskaberne, der risikerer at samtaleindtægterne falder med 10 procent grundet stigende brug af internettelefoni, mener Evalueserve.

»Skype kan blive et skridt mod en ændring af teleindustriens forretningsmodel til en model, hvor samtalerne udbydes gratis og indtægterne genereres via andre tjenester. Under alle omstændigheder repræsenterer Skype en massiv trussel mod teleindustrien ved hurtigere end forventet at sætte skub i udviklingen af stemme og data,« siger Marc Vollenweider, øverste chef for Evalueserve.

Skypes enorme vækst i popularitet viser, at bredbåndsbrugere for alvor er ved at tage muligheden for gratis internettelefoni til sig.

Tjenesten blev lanceret sidste år, og har haft en vækst der placerer Skype som historiens hurtigst voksende kommunikationsværktøj nogensinde.

Skype har samme brugerflade som Instant Messenger-programmerne, eksempelvis ICQ og MSN Messenger. Det giver mulighed for at oprette kontaktlister med venner og bekendte, hvor man på samme vis som ved brug af IM-programmerne kan se, om kontakterne er online eller ej.

»Man betaler udelukkende for internetopkoblingen, og der kan derfor være penge at spare på telefonregningen, hvis man f.eks. betaler en fast pris for internetabonnementet, eller hvis man skal ringe til udlandet,« skrev Forbrugerinformation i september 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere