TDC malket i al hemmelighed

TDC bliver malket i al hemmlighed, mens hele pressen fortæller nyheden om topchef Dyremoses afgang. Tidligere statsminister-spindoktor fortæller om, hvordan virksomheder kan få dårlige nyheder til at forsvinde.

TDC's nye ejere har i al ubemærkethed drænet den hårdt prøvede TDC-kasse for yderligere 1 milliard danske kroner.

De fem kapitalfonde, der har købt telegiganten TDC, har ændret vedtægterne, så bestyrelsen kan hive alle de penge ud af selskabet, de ønsker ved ekstraordinære udbytter.

Denne gang hiver kapitalfondene i alt 862 millioner kroner ud af selskabet. Det står skrevet i en pressemeddelelse, som er sendt ud klokken 20:20 til de danske redaktioner.

Dermed vil nyheden få mere end svært ved at nå med i morgendagens aviser. En hurtig søgning på Infomedia, der samler alle danske avisartikler, afslører da også, at ingen danske aviser fik nyheden med. Kun Berlingske Tidende nåede at få 16 bittesmå linier med om det ekstraordinære udbytte.

Torsdag morgen, hvor redaktionerne landet over så småt vågnede op og kunne se nyheden om det ekstraordinære udbytte, kastede TDC nyheden om Henning Dyremoses afgang på banen. En nyhed, der har taget samtlige netmedier med storm og ganske sikkert vil rydde forsiderne på erhvervssektionerne i morgen.

ComON har talt med statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor, Henrik Qvortrup. Han understreger, at hans kendskab til TDC er på lægmandsniveau, men vil dog godt udtale sig generelt om kommunikations-strategier.

»Det er en gammel spindoktor-lærdom, at hvis man har en meddelelse, som ikke skal vække opsigt, så sender man den ud sammen med en, som vil fylde mere. Og jeg gætter forsigtigt på, at nyheden om Henning Dyremoses afgang vil stjæle meget af mediebilledet i dag,« siger Henrik Qvortrup.

Den tidligere spindoktor fremhæver en episode fra angrebet på World Trade Center 11. september 2001, som én af de mest kendte eksempler på denne form for kommunikation.

»En spindoktor i det britiske transportministerium sendte den 11. september en mail ud om, at hvis man havde nogle dårlige nyheder, så skulle man sende dem ud nu. De ville nemlig drukne i historien om angrebet på World Trade Center-katastrofen,« siger Henrik Qvortrup, der i dag er chefredaktør på ugebladet Se og Hør.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis