Mystisk data-lækage hos dansk netbutik

Hos Itbutikken.dk fik en kunde oplyst identiteten på en anden kunde. Butikken beklager, og Datatilsynet vil nu bede om en forklaring.

Alene ved at klikke sig ind på Itbutikken.dk fik en kunde oplyst navn, adresse og mailadresse på en tidligere kunde.

Itbutikken.dk beklager episoden og undersøger i øjeblikket sagen.

En ComON-læser fortæller, at hun fandt frem til Itbutikken.dk, da hun ledte efter en printer på Google. Fra søgesiden klikkede hun sig videre og forsøgte at gennemføre købet hos Itbutikken.dk.
I første omgang undrede hun sig over, at fragten på forsendelsen oversteg 500 kroner - over halvdelen af printerens pris. Da hun ville afslutte ordren, viste det sig dog, at hun var havnet på Itbutikkens grønlandske portal, der også er på dansk.

Men på ordresiden gjorde hun også en anden interessant observering:

Kontaktinformationerne var allerede udfyldt - med en helt anden persons kontaktinformationer.

»Det er ikke et problem, vi har fået rapporteret før, men det er selvfølgelig dybt beklageligt. Jeres oplevelse medfører, at vi gennemfører et review af vores design og vores kode,« siger Frits Jørgensen it-chef hos Itbutikken.dk og Shg.dk.

Itbutikken.dk opbevarer kunders data ukrypteret, men bag en firewall - hvilket mange andre netbutikker også gør. En kryptering af data kunne have forhindret fejlen, men it-chefen mener ikke, at det bør være nødvendigt.

Han har i dag haft lejlighed til at undersøge problemet.

»Vi har ved gennemgangen af vores system fundet en enkelt uregelmæssighed, men det giver kun halvdelen af forklaringen på, hvorfor det kunne ske. Et eller andet uforklarligt skal samtidig ske med en sessions variable i browseren,« forklarer Frits Jørgensen.

Datatilsynet har ikke hørt om en lignende sag, men har tidligere kritiseret butikker for ikke at bruge SSL ved betaling. I et tilfælde har Datatilsynet også kritiseret Harald Nyborgs netbutik for sløset omgang med data.

Ifølge ComONs oplysninger vil Datatilsynet også i den aktuelle sag bede Itbutikken om en forklaring.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren