Teknologi er ikke kun for mænd

Ifølge en amerikansk undersøgelse har plasmaskærme og digitale kameraer overhalet diamantkæder og designersko på kvindernes ønskeliste.

Det er en myte at kvinder er mindre interesseret i ny teknologi end mænd. I hvert fald ifølge en ny amerikansk undersøgelse, som viser at tre ud af fire kvinder hellere vil have en plasmaskærm end en diamantkæde. Det er kabel-tv-stationen Oxygen Network, der har spurgt sine kvindelige seere om forholdet til teknologi, og resultatet er ikke til at tage fejl af.

Knap en tredjedel betegner sig selv som en »techie«, og halvdelen klarer selv deres pc-problemer. Kvinder ejer i gennemsnit 6,6 elektroniske apparater, mens mænd har lidt flere, 6,9, konstateres det.

Men der er også forskelle mellem kønnene. Kvinder har en mere social tilgang til teknologien end mænd og er mere tilbøjelige til at besøge kurser og lære sammen med andre, mens mænd hellere vil prøve sig frem alene eller konsultere bøger.

Det forudsiges at kvinder snart vil overhale mænd på områder som instant messaging, e-mail, digital fotografi og mobiltelefoner. Undersøgelsen »Girls Gone Wired« bygger på svar fra 1.400 kvinder i alderen mellem 15 og 49 år.

Den aktuelle undersøgelse »Det digitale hjem« fra IT-Branchen fortæller også en del af kønnenes forhold til ny teknologi. Kvinder bruger lidt mindre tid på internettet, men interessen for it-sikkerhed er til gengæld større hos kvinderne, hvor 30 pct. ser en sikkerhedspakke som den vigtigste tjeneste der kan leveres via bredbånd.

Sikkerhedspakken ligger derimod kun på andenpladsen hos mændene, hvor flere ønsker sig tv-on-demand.

Den danske undersøgelse bekræfter, at kvinder er mere tilbøjelige end mænd til at søge viden om it i omgangskredsen, og kvinder bruger generelt mere tid end mænd på at sætte sig ind i teknologien.

På spørgsmålet om, hvem der har størt indflydelse på hvilken teknologi der købes til hjemmet, er forskellen stadig markant. Her lægger 38 pct. af kvinderne ansvaret over i deres partners hænder. Blandt mændene er det kun 4 pct., der overlader det til partneren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere