Det amerikanske mediemagasin Editor og Publisher kårer i næste måned de bedste amerikanske og internationale netsteder. Det er overvejende amerikanske navne, der er at finde på listen, men enkelte engelske og indiske netaktører kan prale af at være blandt de nominerede. Ingen skandinaviske netsteder er repræsenteret.
Prisen vil blive uddelt under E&P Interactive Newspapers Conference i New Orleans d. 11. februar i år. Over 400 indsendte bidrag er vurderet af et dommerkorps på 24 dommere, skriver digi.no.
I kategorien Bedste Netavis med over 100.00 daglige læsere, er Chicago Tribune, The Minneapolis Star Tribune og The Washington Post nomineret.
For Bedste ikke-amerikanske Netavis står kapløbet mellem britiske The Finansiel Times, kinesiske South China Morning Post og Times of India. Denne pris gik sidste år til argentinske La Nacion Line.
Blandt ikke-amerikanske netsteder finder man også sportssektionen The Irish Times i kategorien Bedste Sportssektion. En eneste latinamerikansk Netavis er nomineret til EPpy Awards, og det er i kategorien Bedste Specialsektion i en Netavis. Den produceres i Venezuela og hedder EUD.com
Til sidst skal nævnes The Daily Oklahoman, Sun Heralds Sunline og The Washington Post, som er indstillet til prisen for Bedste brug af interaktivitet i en Netavis.
(Kilde: Hilde Nyman, digi.no)