Danske eksperter forkaster e-valg i stuen

Teknologirådet vil have forsøg i 2013 med valgbusser i tre kommuner.

Valgprocenten kan få et nøk opad, hvis der står valgbusser ved befærdede steder.

Det mener Teknologirådet, der i en ny rapport anbefaler et forsøg med valgbusser i mindst tre kommuner ved kommunalvalget i 2013. Videnskabsministeriets ekspertgruppe - som formelt er uafhængig - anbefaler altså den nemme løsning, hvor valghandlingen finder sted i et kontrolleret miljø.

Den mere vidtrækkende løsning, at vælgeren sidder hjemme i stuen og sætter krydset med ens egen computer ved et såkaldt "fjernvalg", er ikke i spil. Eksperterne synes ikke om idéen.

Teknologirådet skriver i rapporten, at "internetvalg fra hjemmet ikke kan afvikles med tilstrækkelig sikkerhed og vil tendere mod at udelukke vælgere og åbne muligheder for, at stemmer ikke afgives hemmeligt eller afgives under valgpres."

Idéen om at bevare princippet om fremmødevalg er god. Det mener Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der har siddet med i rådets arbejdsgruppe omkring e-valg.

”Jeg er ikke overbevist om, at det er en god ide, at man ved alle valg skal kunne stemme via sms eller internet hjemmefra. I dag er valghandlingen en kollektiv begivenhed, og det er et klart signal om, at fællesskabet er vigtigt for demokratiet. Derfor skal man være varsom med at individualisere valghandlingen,” siger Martin Justesen, formand for DUF.

 

Det er lettere at kontrollere valgbusser

Med valgbusser foregår valghandlingen i et kontrolleret miljø, og vigtige valgprincipper - der blandt andet stiller krav til den tekniske afvikling - er derfor nemmere at overholde. Det er eksempelvis principper om, at ved et e-valg skal der fortsat være stemmehemmelighed, ingen skal kunne misforstå den digitale stemmeseddel, der må ikke kunne manipuleres med valget, der må ikke kunne tælles forkert og så videre.

Teknologirådet anbefaler at udvikle en central løsning til e-valg, som skal afvikles på almindelige computere, der skal stå i busserne. Pc’en skal være “hærdet” – det vil sige, at man ikke skal kunne forandre terminalen, når den først er klargjort. Ligeledes skal ekstern tilgang blokeres (USB, CD/DVD-drev etc. skal digitalt afblændes).

Tusindvis af unge stemte via internet, sms og i digitale stemmebokse i 2009, da 31 kommuner afholdt prøvevalg for de 16-17-årige. DUF, der oprindeligt tog initiativ til prøvevalgene og har siddet med i Teknologirådets arbejdsgruppe, bakker op om de foreslåede forsøg med digitale afstemninger.

”Vores håb er, at mange vælgere – ikke mindst de unge - vil opleve, at det bliver lettere at engagere sig i demokratiet, når man ved valgstederne kan springe køen over og sætte kryds med et museklik,” siger Martin Justesen.


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.


Læses lige nu