Glem alt om en ny MiniMac eller en iPhone Nano ved Macworld i denne uge. Apple er klar med et langt mere revolutionerende produkt. En bærbar uden tastatur.
"Tastaturet står i vejen for den menneskelige evolution," som Steve Jobs sagde ved præsentationen.
I steder er Apple klar med en ny Macbook med et gigantisk clickwheel i stedet for taster. Med det nye interface tager det kun 45 minutter at skrive en mail og med et enkelt klik på hjulet får man adgang til samtlige filer på computeren i alfabetisk rækkefølge.
Den nye computer er umulig at smadre med mindre man taber den eller slår på den, og med "hummingbird" bateriet er der strøm til 19 minutter, inden den skal genoplades.
Det er satiremagasinet The Onion, der har lavet en gennemført spoof over Apple fetishisters mange rygter op til hver Macworld Expo. I et velproduceret http://www.theonion.com/content/video/apple_introduces_revolutionary" target="blank">indslag fortæller de en måbende verden om Apples nyeste genialitet.