De danske piratjægere øger bevissikringen mod danske fildelere, hvis Folketinget vedtager brevmodellen. Samtidig sender de kun breve til internetforbindelser, hvor der er blevet uploadet film og musik. Rene downloads falder under bagatelgrænsen.
Det afslører Antipiratgruppen (APG) i svarene til de læserspørgsmål, som ComON sendte for et halvt år siden og nu har har fået besvaret.
Dengang bad ComON vores læsere om at formulere spørgsmål til Antipiratgruppen om den brevmodel, som de via et udvalgsarbejde i Kulturministeriet forsøgte at få vedtaget i Danmark. Det blev til 20 spørgsmål.
I brevmodellen, som den nu er strikket sammen, vil formodede pirater modtage to advarselsbreve. Derefter kan rettighedshaverne overveje fogedsager og civile søgsmål, hvis der stadig foregår fildeling fra adressen. Brevene vil efter alt at dømme blive udsendt ved, at rettighedshaverne udpeger IP-adresser, der bliver brugt til fildeling. Derefter sender de et brev til internetudbyderen, som derefter finder navn og adresse på internetforbindelsens ejermand. Internetudbyderen sender derefter brevet videre til kunden, dog med rettighedshaverne angivet som afsender.
I november meldte Antipiratgruppen, at de først ville besvare de 20 ComON-spørgsmål, når udvalgsarbejdet under Kulturministeriet var overstået. Det skyldtes, at udvalgsmedlemmerne havde fået mundkurv på for at undgå offentlige kontroverser, mens udvalgsarbejdet stod på. Alligevel blev udvalgsrapporten forsinket mere end et halvt år.
Som lovet er svarene nu kommet, efter regeringen for tre uger siden offentliggjorde udvalgsrapporten. Samtidig berettede Kulturministeriet, at regeringen til efteråret vil fremsætte et lovforslag, der skal lægge til grund for en brevmodel. Det sker efter, at de store oppositionspartier Socialdemokraterne, SF og De Radikale allerede for et år siden efterspurgte advarselsbreve til netpirater. Også tidligere kulturminister Carina Christensen (K) syntes godt om tanken.
Svarene knytter sig til det arbejde, som AntiPiratGruppens medlemmer har været med til at lave i udvalget om ophavsrettigheder på internettet, der i 2009 blev nedsat af Kulturministeren. Udvalget havde til opgave at ”overveje initiativer og beskrive konkrete modeller, som kan bidrage til en styrket håndhævelse af ophavsrettigheder på internettet, samt undersøge mulighederne for at skabe bedre grobund for udviklingen af både eksisterende og nye forretningsmodeller/lovlige tjenester med kreativt indhold”.
Læsere, der har formuleret eller inspireret til spørgsmål, står nævnt i parentes. APG's svar er sendt i et dokument pr. mail og suppleret med enkelte uddybelser efter ComON's ønske.
- Får I en bagatelgrænse for, hvem I sender breve til? (Jesper Lund)
Ja, brevmodellen vedrører kun upload - ikke download. Brevmodellen omfatter imidlertid også tilfælde, hvor de ophavsretsbeskyttede værker automatisk deles i forbindelse med, at de hentes ned, som det eksempelvis sker ved torrenttjenester. Nærmere kan vi ikke beskrive en bagatelgrænse.
- Hvorfor tror I, at brevene mindsker ulovlig fildeling? Har I dokumentation?
Ja, der findes en række undersøgelser fra Norge og Storbritannien, der viser, at op mod 82 % af de personer, der modtager et informationsbrev som det, vi har foreslået, vil afholde sig fra at krænke andres rettigheder på nettet i fremtiden.
- Hvad er jeres forklaring på, at det hidtil ikke er lykkedes jer at påvirke mængden af ophavsretkrænkelser i nedadgående retning? (Ebbe)
Vi er ikke enige i, at AntiPiratGruppens indsats har været uden værdi. Tværtimod er vi overbevist om, at hvis ikke der var gjort en indsats med information og håndhævelse, havde problemerne været endnu større end de er i dag. Vi mener, at brevmodellen er et godt middel til at begrænse ophavsretskrænkelser på internettet, og vil være med til at sikre rettighedshaverne en rimelig betaling for deres arbejde.
- Arbejdsgruppen under Kulturministeriet skulle også komme med bud på, hvordan man kan skabe grobund for nye forretningsmodeller. Hvorfor har arbejdsgruppen minimale overvejelser omkring dette punkt?
Udvalget har lavet en udførlig beskrivelse af de eksisterende initiativer, og der er enighed om, at udviklingen af lovlige forretningsmodeller i høj grad bidrager til produktionen og udbredelsen af kreativt indhold på nettet. Se bare på, hvordan Spotify har revolutioneret svenskernes måde at bruge musik på. Den vigtigste forudsætning for at skabe medvind for nye spændende butikker på internettet er selvfølgelig, at de ikke skal konkurrere med ulovlige hjemmesider, der tilbyder varerne gratis, fordi de ikke betaler for dem. Så den væsentligste grobund for at skabe nye forretningsmodeller er udbredt viden om de lovlige online butikker samt allervigtigst sikring af, at folk ikke bruger ulovlige hjemmesider, der ikke betaler for de varer, de tilbyder.
- Hvor sikre er I på, at modtageren af brevet selv har hentet ulovligt materiale, når det er lovligt at have åbne trådløse netværk, og der er set eksempler på, at forkerte personer er blevet beskyldt for ulovlig kopiering? (Per G)
Meningen med brevmodellen er, at der sendes informationsbreve til husstande, hvorfra der er foregået ulovlig fildeling. Informationsbrevet sendes naturligvis til abonnenten. Det skal gøre ham eller hende opmærksom på, at der er sket ulovlig brug af internetforbindelsen og give anledning til en fornuftig snak i husstanden. Meningen med brevmodellen er ikke at sende et brev til den person i huset, der har fildelt ulovligt. - Hvad skal en familiefar gøre, hvis hans børn eller børnenes gæster henter materiale ulovligt? (Far til fire)
Han kan for eksempel tage en snak med sine børn om, hvordan man færdes sikkert og agerer lovligt på nettet og derved undgår at krænke andres rettigheder. Og der er jo også teknisk hjælp at hente, hvis man vil forhindre, at husstandens computere bruges til at besøge specifikke hjemmesider.
- Hvilken form for dokumentation for krænkelser vil I give modtagerne af brevene? (Pelle Ravn, Jesper Lund)
Vi forestiller os, at dokumentationen vil være den samme som den, der er benyttet hidtil i forbindelse med sager om ulovlig kopiering på internettet. Det er dokumentation, der viser, hvilket materiale, der er distribueret fra den pågældende IP-adresse og hvornår, det er sket. I rapporten er det anført, at eventuelle minimumsoplysninger kunne fastsættes enten via en aftale mellem relevante aktører, fx rettighedshavere, internetudbydere og forbrugerorganisationer, eller som en del af eventuel lovgivning.
- Brevet skal efter planen foreslå, at kunden lukker den trådløse forbindelse. Der er intet lovkrav om, at man skal sikre sit trådløse netværk. Hvorfor opfordrer I så til det?
Vi ønsker at hjælpe folk til at sikre sig, at deres internetforbindelse ikke misbruges. Det kan gøres ved at sætte en kode på den trådløse forbindelse. For mange mennesker er internetforbindelsen ikke helt enkel at låse, så en del personer skal have hjælp til at finde ud af, hvordan man gør. - Hvordan kan danskere, der føler sig uretmæssigt forfulgt med brevet, protestere eller klage?
Der vil blive oprettet en helpdesk, hvor personer, der har spørgsmål osv. kan rette henvendelse. Det vil også altid være muligt at besvare henvendelsen, som jo i første omgang kun er et informerende brev.
- Forventer APG at øge overvågningen af internettrafikken og fildelingsnetværk, hvis der bliver mulighed for at sende breve via piratnævnet?
Det er klart, at man forventer at kunne nå flere personer med en brevmodel, og derfor vil man øge bevissikringen på pirathjemmesider. Internettrafikken i det hele taget, har vi, hverken mulighed for eller lyst til at overvåge.
- Hvad mener I, når I siger i arbejdsgruppen under Kulturministeriet, at I ”ikke vil foretage retlige skridt vedrørende de krænkelser, som resulterer i udsendelse af et informationsbrev?
At personer, der modtager et informationsbrev, ikke vil blive retsforfulgt vedrørende den konkrete krænkelse, som brevet vedrører. Brevmodellen går ud på, at brugere af ulovlige fildelingstjenester får information to gange om, at rettighedshaverne ved, at der foregår ulovligheder, og kun hvis man på trods heraf fortsætter med at fildele ulovligt (efter modtagelse af nummer 2 brev), risikerer man at blive retsforfulgt.
- Hvordan undgår I, at brevene bliver en del af en accelererende håndhævelsesproces eller indeholder trusler, hvis I samtidig ser det som en skærpende omstændighed under en eventuel retssag, at en husstand har modtaget to breve?
Informationsbrevene er ikke en del af en håndhævelsesproces. Vi ønsker at gøre folk opmærksomme på, at deres internetforbindelse bruges ulovligt. Hvis folk på trods af brevene vælger at ignorere informationen, og fortsætter med at fildele ulovligt, efter de har modtaget nr. 2 brev, vil rettighedshaverne have mulighed for at skride ind med samme midler, som de altid har haft, for at sikre deres rettigheder.
- Mener APG, at det er teknisk muligt at overvåge fildeling via "filelocker sites" som RapidShare og binære nyhedsgrupper (Usenet), hvor folk kun downloader materiale uden at uploade det til andre? (Jesper Lund)
Af hensyn til vores videre arbejde ønsker vi ikke at komme nærmere ind på, hvordan vi konkret arbejder med håndhævelse.
- Rettighedshavere har længe forsøgt at forfølge fildelere. Har I overvejet, om andre fremgangsmåder ville være bedre?
Ulovlig kopiering på nettet er uden tvivl den primære årsag til, at de kreative brancher har det svært. Retshåndhævelse er ikke det eneste middel mod ulovlig kopiering. De vigtigste midler er information og udvikling af lovlige tjenester, men retshåndhævelse er et nødvendigt element i den samlede forfølgelse af ulovligheder. Rettighedshaverne lægger en meget stor indsats i at udvikle nye lovlige forretningsmodeller, som kan imødekomme forbrugernes behov. Men der er masser af lovlige online butikker, der ikke har mulighed for at komme til, fordi de ikke kan konkurrere med etablerede pirathjemmesider, som ikke betaler for de varer, de udbyder.
- Hvorfor har CD’er, DVD’er og andre produkter de samme priser ved lancering? Tyder det ikke på et marked uden fri konkurrence? (HG)
Vi kan ikke besvare spørgsmål om produktpriser.
- Mange forbrugere irriteres af DRM-koder. Hvorfor ikke tilbyde flere DRM-fri løsninger, så forbrugerne frit kan bruge deres produkt, når de har købt den? (Nikolaj, HG)
Dette er ikke et spørgsmål, som vi kan svare på. Men generelt er det selvfølgelig klart, at forbrugerne helst skulle opleve deres køb som en glæde. Ikke en frustration. Flere og flere tjenester (heriblandt iTunes) udbyder da også DRM-fri produkter.
- Hvordan forholder I jer til, at Telia ikke har mulighed for at finde personen bag en IP-adresse uden at bruge oplysninger, der kun er gemt med henblik på terrorbekæmpelse og opklaring af hård kriminalitet?
Det er et led i brevmodellen, at teleselskaberne skal bruge de oplysninger, de ligger inde med, uanset hvordan og hvorfor de er i besiddelse af oplysningerne.
- Hvem skal betale for at sende brevene? (SK)
Kulturministeriet har i deres pressemeddelelse nævnt, at rettighedshaverne og internetudbyderne bør afholde hver deres omkostninger forbundet med brevmodellen, og at rettighedshaverne derudover skal afholde portoudgifterne. Det, mener vi, er en afbalanceret løsning, selv om vi havde foretrukket, at det var et offentligt nævn, der udsendte brevene og bekostede dem.
- Hvis I forventer, at brevmodellen skaber et øget salg, hvorfor har I så ikke fra starten tilbudt at finansiere brevene i stedet for at forsøge at få internetudbyderne til at betale?
Brevmodellen er ikke bare snævert til rettighedshavernes fordel. Alle har en interesse i at sikre et mangfoldigt kulturelt udbud samt, at internettet bliver et mere sikkert sted at færdes. Vi skal sørge for, at både forbrugere og indholdsleverandører motiveres til at bruge internettet. Derfor er det også meget naturligt, at vi går ind i sagen sammen.
- Hvis I skulle stille jer selv et spørgsmål, hvad skulle det være, og hvad er jeres svar?
Nytter brevmodellen noget? Ja, den nytter, fordi det er målrettet information til borgerne om, at deres internetforbindelse bliver brugt ulovligt. Vi ved fra undersøgelser, at det vil få folk til at sørge for, at ulovlig brug af fildelingstjenester stopper. Brevmodellen skal være med til at gøre internettet mindre lovløst og dermed mere sikkert at færdes på, så både befolkningen og indholdsleverandører motiveres til at bruge internettet, og så vi sikrer, at der også i fremtiden vil være et varieret kulturudbud.
