Tele2 dumper minutprisen til 68 øre

Tele2 blander sig i priskrigen. Fra i dag sætter selskabet prisen på mobiltelefoni ned til 68 øre per minut. Men det kræver at man er villig til at få nyt telefonnummer.

Tele2 bliver med et slag det billigste mobilselskab i Danmark. I dag sænker det svenske teleselskab sin minutpris på mobiltelefoni til 68 øre og 20 øre per sms. Dermed bliver Tele2 billigere end selv discountselskaberne Telmore og CBB Mobil.

»Det er nu, fårene skal skilles fra bukkene i dansk telefoni. Nu vil vi vise, at Tele2 i høj grad kan være med, når det gælder mobiltelefoni. Og det skal ske med et ordentligt prisbrag,« siger markedsdirektør Thomas Nistrup, Tele2 A/S.

Med de nye priser bliver Tele2's Tele2Mobile Online produkt 32 pct. billigere på minutprisen end TDC Mixit, 20 pct. lavere end Telmore - og en øre billigere end CBB Mobil, der for en uge siden dumpede minutprisen til en historisk lav pris på 69 øre. CBB tager dog samtidig 199 kr. i oprettelse i modsætning til Tele2Mobil Online, hvor oprettelse er gratis.

Thomas Nistrup lover at prisnedsættelsen ikke er en enlig svale. Tele2 vil være blandt de billigste tre teleselskaber - også selv om det betyder at prisen må længere ned.

»Vores adelsmærke skal være, at vi er kundernes købmænd. Hvis de øvrige selskaber sætter priserne yderligere ned, følger vi selvfølgelig med,« lover Thomas Nistrup.

Tele2's abonnement kræver dog at man skal have et helt nyt mobilnummer. Det er nemlig ikke muligt at flytte sit gamle mobilnummer til Tele2Mobil Online, ligesom det heller ikke er muligt at beholde sit gamle nummer selv om man i forvejen er kunde hos Tele2Mobil.

»Det er korrekt, at det af tekniske årsager endnu ikke er muligt. Vi forventer at have teknikken klar om fem uger, altså i starten af november,« siger Thomas Nistrup.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere