Samsung er på vej til at følge det koreanske firma Trigem og gå over til at udstyre deres desktop pc'er med Athlon XP-processorer. Grunden skulle angiveligt være den konstante mangel på Pentium 4 processorer, hævder en artikel i det koreanske Digitimes.
Udover manglen på Pentium 4 skyldes overgangen til AMD situationen på det koreanske marked, hvor Trigem og Samsung er i skarp konkurrence - også prismæssigt. Og AMD processorer er billigere end tilsvarende Pentium 4.
Samsung har længe benyttet Intel-processorer så det er et langt samarbejde, der muligvis er ved afslutningen.