Vi er godt klar over, både arbejdsgiver og medarbejdere, at otte timer foran skærmen med musen i hånden hver dag ikke er smart. Vi burde stå op indimellem, bruge genvejstaster og hvad der ellers kunne være godt for os. Men vi gør det ikke, fordi vi på langt de fleste kontorarbejdspladser ganske enkelt ikke er kommet så langt i vores udvikling.
Først da de nedslidte medarbejdere begyndte at forlade fabrikkerne i bundter begyndte man for alvor at kigge på arbejdsmiljøet ved samlebåndene.
Hvis ikke vi skal stå i samme situation om få år, med et væld af kasserede medarbejdere, bør vi i fællesskab gøre noget nu for at forbedre arbejdsmiljøet på de danske kontorer.
Ifølge eksperterne er en museskade ikke en arbejdsskade, da den ikke er varig. Uanset om eksperterne på et senere tidspunkt bliver klogere og ændrer mening, så må vi stadig forholde os til de skader den lille mus forvolder her og nu.
For selvom medarbejderne ikke bliver uarbejdsdygtige til evig tid, vil det stigende antal museskader få stor betydning for sygefraværet og dermed virksomhedens produktivitet.
Som vidensamfund er vi afhængige af gode hjerner frem for manuelt arbejdskraft og derfor er det ekstra vigtigt at vi ikke sender vores råstof hjem i seng fordi deres hænder snurrer.
Computeren og musen er kommet for at blive som omdrejningspunktet i den moderne vidensarbejders dagligdag, og vi bliver derfor i fællesskab, medarbejdere, virksomheder og samfundet som helhed, nødt til at tage et ansvar for arbejdsmiljøet på kontorerne.
Ergonomiske mus, strækøvelser, hæve/sænkeborde og medarbejdernes generelle ve og vel bør derfor højt op på virksomhedernes dagsorden, ligesom man blandt arbejdsmarkedets parter bør stoppe skyttegravskrigene og gå i dialog om hvordan vi i fællesskab løfter opgaven med at forebygge muse- og rygskader i stedet for at sagsøge hinanden og helbrede når skaden er sket.
Det mener ComON.
Premium
Microsoft er på sagen: I gang med at løse kæmpe nedbrud efter katastrofal Crowdstrike-fejl