It-investeringer på dagsordenen i EU

Europarådet taler med store bogstaver i ny resolution, der opfordrer landene til at investere i it. Det vil helt sikkert dryppe på danske it-virksomheder, mener IT-Brancheforeningens formand Jakob Lyngsøe.

Hvis Europa skal holde skansen økonomisk over for USA og Fjernøsten, skal der handling bag IT-politikken i EU. Det vil sige flere offentlige IT-investeringer og større udbredelse af IT i alle landene.

Det er budskabet fra EU's IT-ministre i den ny Europarådsresolution »Fremtidens politik for Unionens Informationssamfund« fra 10. december i år.

Blandt de områder, som Europarådet mener, at landenes myndigheder skal investere i er: Øget integration af e-applikationer i det offentlige, bedre online betjening af borgere og virksomheder og mere it til sundhedssektoren

Rådet henviser til EU's mål om at gøre Unionen til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden 2010 og understreger i den forbindelse, hvor vigtig en rolle it-branchen spiller.

»It-branchen er en afgørende økonomisk faktor med egne rettigheder og en anselig drivkraft for fremtidens vækst og den har indflydelse på næsten alle andre økonomiske aktiviteter i samfundet,« hedder det.

Hos IT-Brancheforeningen mener formand Jakob Lyngsø, at EU's planer helt sikkert vil gavne it-branchen herhjemme.

»Det kan ikke undgå at smitte positivt af på de danske it-virksomheder. Dels i form af flere ordrer både her og i udlandet, og dels i form af bedre vilkår for it-Branchen,« mener Jakob Lyngsøe.

Selvom Danmark i forvejen er ganske langt med udbredelse af it, er der er ifølge Lyngsø fortsat rigtig mange it-opgaver at hente hos det offentlige.

Det nye ved EU's »aggressive« it-politik vil være at der nu for alvor kommer skub i it-investeringerne i de andre lande - med alt, hvad det medfører af udbudsrunder.

»Og her skal danske it-virksomheder blive bedre til at byde,« siger Jacob Lyngsøe.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere