Tidligere TDC-direktør topchef for eFaktura

Bankernes arbejde med at relancere det elektroniske faktureringssystem eFaktura er kommet et skridt videre med ansættelsen af 47-årige Agner Mark som ny topchef, der i 11 år var direktør for TDC-selskabet Dan Net.

Den tidligere topchef for TDC-datterselskabet Dan Net, 47-årige Agner Mark, bliver manden, der som administrerende direktør skal give ny næring til pengeinstitutternes elektroniske faktureringssystem eFaktura.

eFaktura er oprindeligt udviklet i samarbejde med det krakkede softwarehus SystemForum, men blev i forbindelse med konkursen sidste år overtaget af bankerne for en slik.

- Jeg har arbejdet med elektronisk dokumentudvikling i mange år, og jeg synes, at eFaktura er et spændende projekt, siger Agner Mark om årsagen til, at han har valgt at sige ja til jobbet.

Klar efter sommer

Siden overtagelsen af eFaktura fra SystemForum har pengeinstitutterne bag eFaktura - med Nordea og Danske Bank i spidsen - arbejdet på højtryk med at færdigudvikle det endelige produkt.

Systemet er i disse dage under afprøvning i en række virksomheder og ventes søsat officielt indenfor kort tid, fortæller Agner Mark.

Pengeinstitutterne indgik i foråret en aftale med Merkantildata-selskaberne Eterra og Ementor om udvikling af software og udbygning af et forhandlernet. Ved samme lejlighed etablerede pengeinstutterne selskabet eFaktura A/S, som er et datterselskab til Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS).

- Min opgave bliver at bygge organisationen op med henblik på distribution, videreudvikling og markedsføring af produktet. I dag er der kun mig, men det er tanken, at vi skal være en håndfuld fastansatte eller to, siger Agner Mark.

Milliardbesparelser

Han vil ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om budgetter og måltal for selskabet, men det har tidligere været fremme at elektronisk fakturering rummer muligheder for besparelser i milliardklassen, hvis erhvervslivet går over til elektroniske rudekuverter.

I første omgang kommer systemet til at bygge på Navisions 65.000 kunder i Danmark, men på sigt er det tanken, at eFaktura skal tilbydes til alle gængse ERP-systemer.

Agner Mark forlod overraskende stillingen som direktør for TDCs succesfulde datterselskab Dan Net i marts i år, ifølge dagbladet Børsen på grund af uenighed med TDC om investeringsstrategien. Fratrædelsen skete samtidig med, at selskabet annoncerede et rekordoverskud for 2001.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere