Oliesheiker skal redde AMD

De amerikanske myndigheder har netop givet grønt lys for en handel, som overdrager AMD's chipfabrikker til oliesheikerne i emiratet Abu Dhabi. AMD har kæmpet for sin overlevelse i de seneste år, hvor den hårde konkurrence med Intel har tæret hårdt på selskabet, og den faldende aktiekurs betyder at AMD i dag er mindre værd end den pris, selskabet selv betalte for ATI i 2006.

Med en gæld på mere end 25 milliarder kroner og et underskud i de sidste otte kvartaler har AMD haft svært ved at følge med Intel på et marked, hvor der skal investeres milliarder i forskning og udvikling hvert år. Intel brugte et svimlende beløb på mere end 60 mia. kr. sidste år på nye fabrikker, udstyr, forskning og udvikling. AMD måtte begrænse sig til mindre end en tiendedel af dette beløb.

Allerede i september 2007 overtog regeringen i Abu Dhabi en ejerandel på 8,1 pct. af AMD gennem selskabet Mubadala Development. I oktober kunne AMD så meddele, at Mubadala investerer yderligere omkring to milliarder kr. og dermed kommer til at eje 19,3 procent af AMD.

Men det er ikke nok til at redde chipfirmaet. For at overleve er AMD nødt til at skille sine fabrikker fra i et selvstændigt selskab, The Foundry Company, hvor Abu Dhahi-selskabet Advanced Technology Investment (ATIC) får en ejerandel på 65,8 pct.

Både Mubadala og ATIC er ejet af regeringen i Abu Dhabi, og den samlede investering betyder at sheikerne er tæt på at kontrollere verdens andetstørste chipfirma.

AMD-processorer bliver også brugt i flere vigtige militære systemer, som Roadrunner-supercomputeren på Los Alamos National Laboratory. Derfor skulle investeringen først godkendes af de amerikanske myndigheder.

Det er nu sket, og dermed kan der nu sættes skub i planerne om dannelsen af det nye selskab. The Foundry Company får 3.000 medarbejdere og hovedsæde i Silicon Valley. En ny chipfabrik, Fab 4X, skal stå klar i forbundsstaten New York i 2011.

The Foundry Company skal også producere chips for andre kunder end AMD. I første omgang får kunderne adgang til Silicon-on-Insulator-teknikken med 65- og 45-nanometer, som AMD har udviklet sammen med IBM. Men efter det kommende skift til 32 nanometer skal fabrikkerne omstilles til det billigere Bulk-Silicon-Wafer.

Denne produktionsteknik skal også danne grundlag for de kommende AMD Fusion-processorer, som kombinerer cpu og gpu i samme enhed.

AMD skal fremover koncentrere alle sine kræfter på at udvikle nye processorer, mens fabrikationen helt overlades til The Foundry Company.

Og der er brug for en forstærket indsats i udviklingsafdelingen, for AMD halter efterhånden efter Intel på næsten alle områder.

Intel lancerede sin første 45-nanometer-processor Penryn allerede i slutningen af 2007, mens AMD først var klar med 45-nm-modeller et år senere.

I november kunne Intel introducere sin nye 45-nanometer desktop-processor Core i7, og reaktionen fra AMD kommer først senere i denne måned i form af Phenom II.

Og heller ikke på mobilområdet ser det godt ud for AMD, hvor selskabet først nu er ved at have en konkurrent til Intels Atom klar i form af den nye Neo-platform.

Den store vinder i kampen mellem Intel og AMD er dog forbrugerne, som kan glæde sig over at chipfirmaerne er presset til at udvikle nye mikroprocessorer i et tempo, der får stort set alle andre brancher til at blegne.

Og priserne bliver ved med at falde. En transistor i de aktuelle processorer koster kun én milliontedel af prisen for en transistor i 1968. Hvis bilpriserne var faldet i samme tempo, så ville en ny bil kun koste fem øre i dag.

Med den hårde priskamp i tankerne er det nok ikke så mærkværdigt at AMD har ondt i kassebeholdningen - men nu er selskabet foreløbig reddet af oliemilliarderne fra Mellemøsten.