Falske internetsider lover opholdstilladelse i USA

Falske internetsider reklamerer på danske onlinemedier med tilbud om at deltage i lodtrækningen om opholdstilladelse i USA.

Den amerikanske stat udlodder 55.000 arbejds- og opholdstilladelser, og hvert år deltager mellem syv og otte millioner mennesker i lotteriet, hvilket illustrerer, hvor eftertragtede tilladelserne er. Det udnyttes af svindlere, skriver fagbladet SID.

Svindlerne har annonceret i flere danske onlinemedier, heriblandt Ekstrabladet, med annonceteksten: »Bo og arbejd i USA«. Klikker man på annoncen, føres man ind på en internetside, der ligner en nøjagtig kopi af den officielle side, som bruges, hvis man ønsker at deltage i lodtrækningen om opholdstilladelse i USA. Ifølge de falske internetsider får vinderne endda flybilletten betalt.

Deltagerne bedes om at udfylde en formular for at deltage, og betale et beløb på typisk 300 kroner - et beløb deltagerne aldrig ser igen, samtidig med at de ikke kan forvente, at svindlerne videresender formularen til de rette myndigheder, hvorved også muligheden for at deltage og vinde spildes.

Konsul Rekha Visvanathan Arness fra USA's ambassade i Danmark understreger, at den eneste officielle vej til at være med i lotteriet om opholds- og arbejdstilladelser er via state.gov, og det er gratis at deltage.

»Der er kun én officiel hjemmeside, state.gov. Det er den eneste officielle vej til at være med i lotteriet om opholds- og arbejdstilladelser. Den officielle lotteriside har åbent et par måneder hvert år. Typisk fra september/oktober og et par måneder frem,« siger konsul Rekha Visvanathan Arness til fagbladet SID.

Konsulen pointerer endvidere, at folk som taster ansøgninger ind andre steder spilder deres tid, penge og vinderchancer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere