Artikel top billede

AMD er klar med sine første hybrid-processor

Nu har AMD introduceret sine første chips med kombineret cpu og grafik.

Der er meget store forventninger til AMD's Fusion Accelerated Processing Units (APU'er), hvor cpu- og gpu-kerner er integreret i samme chip. Det kan blive grafikkortets død. Nu har AMD introduceret de to første Fusion-processorer med integreret grafik, E-Series (med kodenavnet Zacate) og C-Series (Ontario).

Begge processor-serier er rettet mod små mobile computere. Der er tale om fire forskellige modeller, E-240 og E-350 med henholdsvis én og to kerner, 18 watt TDP og en taktfrekvens på 1,5-1,6 GHz samt C-30 og C-50, hvor strømforbruget er på 9 watt og taktfrekvensen er 1-1,2 GHz.

C-processorerne skal bruges i de helt små netbooks, tavlecomputere og andre modeller med meget begrænsede krav til processor-ydelsen, mens E-serien er rettet mod lidt kraftigere bærbare computere og all-in-one-enheder.

De nye APU'er bliver som ventet vist frem på Consumer Electronics Show i Las Vegas i denne uge. De bruger den nye x86 cpu-kerne Bobcat fra AMD og er udstyret med den såkaldte Vision-Engine, som blandt andet understøtter DirectX 11 grafik.

Her er AMD foran rivalen Intel, som indtil videre ikke har klaret at indbygge DirectX 11 i sine Sandy Bridge processorer.

De nye hybrid-processorer fra Intel og AMD bliver regnet som lidt af et gennembrud, og AMD har da også fundet de store ord frem til lejligheden.

”Vi mener at AMD Fusion-processorer er, rent ud sagt, det største fremskridt indenfor processor-teknologi siden introduktionen af x86 arkitekturen for mere end fyrre år siden,” siger Rick Bergman, der er chef for AMDs Products Group.

AMD taler ligefrem om ”personal supercomputing” og hentyder dermed til, at det nu bliver meget lettere for udviklere at udnytte mulighederne for parallel databehandling i GPU-kernen.

Zacate og Ontario er tilgængelige fra denne uge og det ventes at de første computere med APU'erne kommer senere i første kvartal.

Men det mest interessante produkt er Llano, som er den første APU til almindelige desktop-og notebook-computere. Det er hér, slaget om grafikkortets fremtid skal stå. Det ventes at den første Fusion-processor med kodenavnet Llano skal lanceres på Computex i juni.

Llano bruger 32-nanometer-teknologi og indeholder op til fire x86-kerner og en DirectX 11-GPU kerne, der skulle levere en ydelse på niveau med en almindelig grafikprocessor. AMD kalder Llano for ”A-Series”.

På Consumer Electronics Show har AMD også lanceret to almindelige CPU'er uden grafik, en Phenom II X4 975 Black Edition, som er den hidtil hurtigste quad-core fra AMD, og en Phenom II X6 1065T med seks kerner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere