Spark mail-lurerne ud af din Gmail

Nye sikkerhedsfeatures giver Gmail-brugerne mulighed for at tjekke, om uvedkommende personer har skaffet sig adgang til indbakken. Hvis uheldet er ude, kan man selv logge vedkommende ud.

Google har implementeret et par nye sikkerhedsfeatures i den populære Gmail, der giver brugerne bedre mulighed for at kontrollere, om mailkontoens indhold er i sikkerhed.

Således er det nu muligt at se, hvor mange forskellige computere mailkontoen er åben på - og om der er uvedkommende personer, der har skaffet sig adgang til indbakken. Dette sker ved at følge 'detaljer'-linket, som er placeret i bunden af browseren.

Her kan man få en oversigt over alle åbne sessioner samt hvilke ip-adresser, der er blevet benyttet. Man skal dog slå en eventuel pop-up-blokering fra for at få adgang til skemaet, der ligeledes viser, om mailkontoen er blevet åbnet igennem en browser, via POP3, på en mobiltelefon, etc.

Hvis oversigten kan fortælle, at din Gmail-konto eksempelvis er blevet åbnet via POP3, og du vel at mærke ikke benytter denne mulighed, så er det rimeligt at antage, at der er en anden person, der følger med i mailudvekslingerne. Ud fra selv samme oversigt kan man via et enkelt klik lukke alle andre åbne sessioner og på denne måde også logge eventuelt uvedkommende mailgæster ud.

Indtil denne opdatering har sikkerheden kunnet være et problem i de tilfælde, hvor brugeren har glemt at trykke 'log ud', inden browseren lukkes - især når det er foregået på en offentlig eller på anden måde delt computer. Her har det været nødvendigt at skifte password for at være helt sikker på, at sikkerheden var intakt.

ComON har testet funktionen, og samtlige gange lykkedes det at smide 'den uvedkommende' ud af mailkontoen.

Interesserede kan læse mere om tiltaget her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere